Diamond Harbour Road 1

At komme ud fra campus er virkelig som at tage et skridt ind i en helt anden verden. Indenfor er folk tilnærmelsesvist lidt som mig; forsøger at tage sig sammen til at lave lektier, laver sport og anden adspredelse og tamper lejlihgedsvist desparat i tastaturet før en deadline. Udenfor er alt bare SÅ anderledes. Indtagelse af uendelige mængder nærende, men enerverende ensformig ris, er vel det noget af det eneste vi har til fælles.


Her følger en serie ukommenterede billeder jeg tog en tilfældig hverdagsmorgen. Stod op ved 06.30 tiden - hvilket er meget tidligt for et B-menneske som mig - og gik ned ad Diamond Harbour Road - den vej, mit campus ligger på.

Cricket 1

Cricket, forment ikke et spil der kommer til at optage meget af min tid fremover, men det var sjovt at prøve at spille det og forundres over hvad der kan få 600 millioner indere til at gå helt i stå (hvilket siger en del) når der er verdensmesterskaer og Indien spiller. Her har mit hold lige vundet. Jeg havde kontakt med bolden hele 4 gange i løbet af 45 minutter, så det var meget udslagsgivende at jeg var med. Billedet er taget klokken 2 på en tilfældig hverdagsnat, et meget naturligt tidspunkt at spille. Der er i øvrigt et par stykker af disse gutter jeg jævnligt snakker med, da jeg har skrevet, eller skriver opgave med dem. Kuchal (med battet til venstre) er lige blevet ansat i Deutche Bank i New York og kan se frem til at tjene ca. 1.000 gange mere end en skoforhandler på gaden i Calcutta.


Cricket går i al sin enkelthed ud på at ramme et gærde med en bold - eller en plastik stol når man ikke har andet til rådighed. "The Batman" skal så slå den væk, og de andre skal fange den inden den går ud af banen. En form for avanceret rundbold.






Her er et par stykker af de ca. 60 tilskuere der i åndeløs spænding følger begivenhederne på banen. Der bliver virkelig heppet igennem

Andaman Islands

I uge 45 velfartede internationale virksonheder til campus for at headhunte ALLE de indiske studerende. Der var dog ingen jobtilbud til udvekslingsstuderene, så vi var en lille gruppe der satte kursen sydøst mod en lille isoleret øgruppe i Det Indiske Ocean. Her tog et lille paradis imod os...

Andaman Islands. Definitionen på et tropisk driverliv. 30 grader, blå himmel, kridhvide strande og smaragd blåt vand med farvestrålende fisk allerede fra 1½ meters dybte.
Der var helt uforståelig få turister, så man gik konstant rundt med en følelse af at være et meget unikt og uopdaget sted. Tag tre forskellige fly og slut af med en to timers bådtur, så kan I også stå lige præcis her...





Her er vi så. 10 europæere fra 5 forskellige lande på vej ud til et af øens bedste snorklesteder. En aktivitet jeg kom til at holde meget af.

Når de eneste oplevelser man har af tropiske saltvandsfisk stammer fra barndommens utallige ture til Danmarks Akvarium, er det en helt anden og herlig fornemmelse af boble rundt, følge fiskestimer og iagttage blæksprutter, skildpadder og andre forunderlige væsener i deres naturlige element.



Det overgåes kun af at stikke hovedet op af vandet og opdage landjordens største pattedyr vandrer rundt i strandkanten. Det var mit hidtil eneste møde med en elefant i Indien, så det var et meget specielt øjeblik. Det var også første gang i 22 år jeg rørte ved en elefant, men jeg må indrømme, det føltes som første. Fantastisk dyr, og at se dem i Zoo, bliver aldrig helt det samme...

Det er min rejse- og hyttemate Kasper, ligeledes fra CBS, til venstre (og ikke omvendt...)





Her sammenligner vi poter.














Et lille indtryk af hvorledes øen tager sig ud, når man kommer lidt væk fra strandene. Fuglekvidder og mærkelige træer med slyngplanter. Billedet er dog på ingen måde repræsentativt for øen, der havde en meget variende fauna. Vi var kun på en af de større øer, men der var over 500 i alt. Flere lukkede for turister, pga. enten antropologiske "forsøg" (Det var bl.a. her, at en amerikansk helikopter blev beskudt med pile af indfødte efter tsunamien i december 2004) eller fare for kanibalisme - det sagde rygterne i hvert fald. Herefter holdt jeg nøje øje efter mistænkelige personer med knogler i næsen, men så desværre (eller heldigvis?) ingen...

Der kommer flere billeder fra Andaman senere, lige nu har blogspot desværre ikke lyst til at uploade flere billeder...

Andaman Islands 2

Her har vi fundet en lækker fiskerestaurent udelukkende bygget af træ, palmebark og siv. Den stod på grillet baracuda og det eneste vin jeg har fået mens jeg har været i Indien. (Vin er meget højt beskattet). Andre kastede sig over hummer, krabber og andet godt fra havet.







En af aftenerne stod den på "Full Moon" party, i anledning af...ja, at månen var fuld. Her bliver der konkurreret i disciplinen at jonglere med brændende fakler, accompagneret af trance music. Ganske seværdigt og meget stemningsfuldt.









Her er jeg ved at veskle penge. Igen et skridt måske 100 år tilbage i tid. Det var øens (altså Havelock, ikke Andaman Islands) eneste bank, så stor var min forundring, da der ikke var en eneste computer i hele banken. Alt foregik i hånden og med en telefon ind til hovedøen for nyheder om kurser m.m.
Jeg var den eneste kunde, og det tog 2 mand tyve minutter at veksle 100 dollars. Alt skulle skrives ned to steder og på min kvittering, herunder udstedelsesnummeret på alle de dollarsedler jeg indleverede. Meget overraskende nok havde de ikke noget mod at jeg tog billeder derinde. Jeg har endda et billede hvor de to bankfolk sidder og smiler til kameraet...

Et par stemningsbilleder:



Solnedgang over "Beach number 7" - efter sigende en af Asiens smukkeste strande.

Andaman Islands 3

Desværre var turen til Andaman ikke ren ferie. Jeg skulle skrive min selvbiografi i mit psykologifag, så jeg fandt mig en plads i skyggen og gik så ellers i gang. En hængekøje på en tropeø er et meget optimalt sted at lade tankerne flyve lidt..."To be or not to be, that is the question"...
I baggrundet er det blevet lavvande, så de sten der 6 timer senere vrimler af liv, ligger øe hen.







Desværre ikke udelukkende succeshistorier. Her er jeg og to nordmænd på "Game fishing" - ho ho. Jeg havde forestillet mig noget med kæmpe fiskestænger boltret fast til båden, så når man fik en tun eller sværdfisk på krogen, røg man ikke over bord. Realiteterne var desværre mere beskedne: Øens mest ustablile båd, midt om natten og INGEN fiskestænger. Man satte bare en lille fisk på krogen, svingede den rundt, slap, og trak langsomt (med hænderne) snøren ind. Der gik kun tre fisk på krogen den nat: Tre skandinavere der betalte Rs. 1200 for en meget kold og vuggende oplevelse - Nej, det er for øvrigt ikke rigtigt, Glenn (TH) fangede verdens mindste "Red snapper", som han fik serveret samme aften. Et meget beskedent måltid.

Lige et par stemningsbilleder mere:

Her kravler en Gekko rundt på min arm.

Så var det desværre slut for Andaman Islands for denne omgang. Hjem til lektier, eksamener - og ris...

Jeg tog en dyb indånding, og forsøgte at få det hele med hjem.

Rejsebrev fra Calcutta 3

(Oprindelig sendt som mail ca. den 26.11.2006)

Kære alle,

For mange unger siden beskrev jeg min hverdag hernede i Indien. En ubekymret tilværelse med timevis af tid til sport og er umiddelbare påfund. Nu er realiteterne ganske andre. Nu ser en ganske almindelig dag således ud:

Jeg vågner med et sæt, og opdager, at jeg er faldet i søvn foran computeren og at casebesvarelsen jeg skal aflevere senere på dagen, hverken er helt eller halvt færdig. Vi møder som beskrevet tidligere heldigvis sent, så der er stadig tid til at færdiggøre det. Inden første lektion haster jeg ned i messen, hvor folkene bare de ser mig laver mit ”det sædvanlige”: spejlæg på toast, cornflakes med kold mælk samt en kop indisk te. Her møder jeg (lidt for friske) Kasper og Jacob der kommer nede fra træningslokalerne.
Så er der lektioner i et varierende antal timer og af skiftende relevans. Vi er nu nået til at folk skal præsentere den opgave de har arbejdet på i nogle uger (eller natten inden). Dette udstiller meget kraftigt forskellen fra CBS og IIMC: For det første arbejder man ikke problemorienteret, men vælger bare et eller andet man finder interessant, og som har en, til tider, meget spinkel relation til faget. Men inderne er dygtige til at præsentere og især at lave kreative power point show.
Efter skole er jeg helt færdig. Nogle gange bliver det lige til at par løberunder rundt på campus, men som regel skal jeg bare slappe af nogle time, inden den dårlige samvittighed kræver, at jeg igen skal op på det lille studiekammer og boge den. Så bliver der læst og skrevet, kan afbrudt af gruppearbejde, lidt aftensmad eller en lille bordtennisudfordring koordineret over ”gtalk” eller ”skype”. Tilbage til bøgerne, hvor kun viden om morgendagens aflevering holder mig kørende til klokken halv tre, hvis ikke jeg falder afmægtig i søvn foran computeren, og næste morgen vågner med et sæt…

Jeg må indrømme, at flere af kurserne, rent fagligt, ikke har levet op til forventningerne. Fagbeskrivelser synes nogle gange at have været pustet gevaldigt op. Fokus har helt klart ligget på praksis, så den teoretiske del har været underprioriteret. På den anden side kræver det erfaring at vide, at det kræver erfaring at vide – og det har jeg jo som bekendt ikke før jeg får mit første job, så måske er det fint nok alligevel?

Jeg har igen uploaded nogle billeder til min blog:

http://adamneumann.blogspot.com/

Der er lidt fra Andaman Islands, øgruppe i ”Det Indiske Ocean” hvor jeg var for godt 14 dage siden, samt nogle billeder fra hverdagen på campus og omegn. Jeg synes ikke ”blogger.com”, hvor jeg har min blog, er særlig god til billeder, den går alt for ofte ned, og så skal man starte forfra. I min Andaman serie er kronologien røget lidt, men det må jeg ændre når jeg får lidt tid…

Men ellers er det jo eksamenstid ingen længe. Det starter på næste mandag med 4 skriftlige eksamener spredt hen over ugen. Inden da skal der lige afleveres 5 opgaver og laves to præsentationer, så hvis I locker på skype, er der en god sandsynlighed for, at jeg er på. Bare forstyr…

Det er mærkeligt at tiden er gået så hurtigt. Om præcis 2 uger er det slut med skolen, og om 3 uger kommer Rikke til Delhi. I mellemtiden regner jeg med at rejse lidt rundt alene og tage en masse billeder her i dette fantastiske land. Jeg er blevet rigtig glad for at fotografere (hvilket jeg egentlig altid har været), så jeg regner med at investere i et spejlreflekskamera når jeg kommer hjem.

Vejret er stadig virkelig dejligt. Ligesom en dansk sommer i august. 25-27 grader og lidt køligt om aftenen. Den har snart stået på bamudashorts og sandaler i 7 måneder, så det bliver virkelig noget andet at komme hjem til Danmark i medio januar.
Derhjemme er I sikkert godt i gang med juleforberedelser, hvilket er lidt surrealistisk at forestille sig, som jeg sidder her i eftermiddagssolen til tropiske fugles kvidren. Der er ikke meget nissehue over det.

Håber alle har det godt og laver noget de synes er sjovt, det gør jeg nemlig.

Hiertelig hilsen
Adam