Opslag
Så er mine gamle mails fra Indien lagt ud på bloggen. Hvis man har lyst til at genopfriske brevene fra den glade udvekslingstid, så ligger de kronologisk i forhold til hvornår jeg sendte dem som mail.
Om ikke andet, så har jeg dem da sikret på en netversion, hvis lejligheden brænder ...
Viser opslag med etiketten Rejsebreve. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rejsebreve. Vis alle opslag
9. december 2007
11. januar 2007
Rejsebrev fra Bombai
(Oprindelig sendt som mail 11.01.2007)
Kære alle,
Namasté. Her kommer den sidste lille hilsen fra Indien.
Efter at have været i både Øst-, Vest- og Nordindien, var det jo meget passende, at Rikke og jeg slutter af i syd i den lille stat ”Kerala” ved Indiens sydvestkyst. Vi har valgt en af de lidt større byer ”Cochin”, som vi har hørt meget godt om. Temperaturen har fået endnu et lille hak opad igen og det er også blevet lidt mere fugtigt i vejret. Vores fly i går var fire timer forsinket, så vi ankom klokken et i går nat, men havde heldigvis bestilt ”home accomodation” hos en indisk familie der lejede værelser ud. At køre i taxa om natten i Indien er lidt mærkeligt, fordi der ikke er andre oppe end hunde, køer og taxachauffører. Alle sover så de kan stå tidligt op næste morgen. Den der sover længe bliver muligvis til en snorkende bjørn i sit næste liv?
Her er virkelig dejligt! Det var der egentlig også i Goa, hvor vi tilbragte 6 dejlige dage og fejrede Nytår, men det var noget mere turistet og lagt mere an på strandferie. Vi var der i den absolutte højsæson, så priserne var næsten europæiske (læs: alt var 4-5 gange så dyrt som andre steder i Indien) og vi oplevede inderne der som lidt halvgriske – nogle af dem i hvert fald. Måske var det bare fordi de virkelig scorer mange penge i denne periode, så de har ikke rigtig tid til folk der ved hvad ting koster i Indien.
Jeg tager nu også hul på den sidste uge i mit Indienophold. Det er med blandet følelse, for det har virkelig været en dejlig tid, men jeg må også indrømme, at jeg glæder mig lidt til at komme hjem og være sammen med jer alle sammen igen. Det har været stressende sine steder bl.a. op til eksamenerne i starten af december, men overvejende har det været en sorgløs tid, hvor det bare har gået ud på at få så mange indtryk og oplevelser som muligt. Men alting har en ende, og en udveksling har kun en, så nu går turen hjem til dansk vinterhverdag. Lige her som jeg sidder i skyggen og kigger ud over sydindiens berømte ”backwaters” i vel omkring 28 grader, 3½ måned siden jeg sidst har oplevet fænomenet ”regn”, kunne afrejsen måske godt skubbes et par uger mere…
Efter at have tilbragt 5 måneder i Indien, er der måske nogle der tror, jeg kommer hjem og fremtryller den ene himmelsk krydrede masalaret efter den anden. Det må jeg desværre på forhånd afvise. Sandheden er at jeg ikke har så meget som rørt i en gryde siden jeg tog fra Danmark. Det har udelukkende stået på kantinemad og restauranter, 3 gange hver eneste dag, så jeg er spændt på at se, om jeg overhovedet er i stand til at operere et komfur, når jeg kommer hjem. Desuden er jeg blevet træt af indisk mad. Det kan være godt hvis det bliver lavet ordentligt, men det varer rigtig lang tid, inden jeg skal have ris og kylling og karry igen. Der går derimod lige præcis to minutter fra jeg er landet i Frankfurt, til jeg står i køen i McDonalds. Selvom der muligvis kun er 15% oksekød i bøffen, så vil jeg lukke øjnene og nyde hver en lille bid…
Folk med kendskab til min yderst ringe evne til at indtage stærk mad, har garanteret også tænkt: ”Hvordan har han egentlig klaret den stærke mad i chillyens hjemland”? Pænt skidt vil jeg sige. Der har ikke rigtig været nogen fremgang at spore. Jeg er sikkert faldet et par grader i tjenernes øjne når jeg har bedt om ”not so spicy please”, men hvis jeg lejlighedsvist – i et øjebliks lune – har undladt, har reaktionen kommet prompte og jeg har lignet en lille svedende tomat. Så Rasmus, jeg skal stadig have min egen lille gryde når du laver chilly concarne, tak.
Jeg har lagt nogle billeder fra de sidste to ugers rejseri ud på min blog:
http://www.adamneumann.blogspot.com/
Det er svært at opsummere et så langt ophold i en mail. Jeg tog først og fremmest af sted for at få talt og skrevet noget engelsk og opleve en helt anden kultur. Disse kriterier er til fylde indfriet. Det faglige niveau har været lidt skuffende, og jeg må erkende at jeg valgte galt med nogle af mine fag, men jeg er stadig tilfreds. Jeg har fået meget ud af at arbejde sammen med folk fra andre kulturer og faglige baggrunde og jeg har lavet så mange præsentationer at jeg igen, som da jeg var sergent, føler mig mere hjemme foran, and bag kateteret. Med hensyn til at se en anden kultur, har jeg lige talt, at jeg har boet 29 forskellige steder siden min afgang, så jeg har da været lidt omkring…
Jeg håber at alle har det godt - vi ses inden længe.
Hiertelig hilsen,
Adam
Kære alle,
Namasté. Her kommer den sidste lille hilsen fra Indien.
Efter at have været i både Øst-, Vest- og Nordindien, var det jo meget passende, at Rikke og jeg slutter af i syd i den lille stat ”Kerala” ved Indiens sydvestkyst. Vi har valgt en af de lidt større byer ”Cochin”, som vi har hørt meget godt om. Temperaturen har fået endnu et lille hak opad igen og det er også blevet lidt mere fugtigt i vejret. Vores fly i går var fire timer forsinket, så vi ankom klokken et i går nat, men havde heldigvis bestilt ”home accomodation” hos en indisk familie der lejede værelser ud. At køre i taxa om natten i Indien er lidt mærkeligt, fordi der ikke er andre oppe end hunde, køer og taxachauffører. Alle sover så de kan stå tidligt op næste morgen. Den der sover længe bliver muligvis til en snorkende bjørn i sit næste liv?
Her er virkelig dejligt! Det var der egentlig også i Goa, hvor vi tilbragte 6 dejlige dage og fejrede Nytår, men det var noget mere turistet og lagt mere an på strandferie. Vi var der i den absolutte højsæson, så priserne var næsten europæiske (læs: alt var 4-5 gange så dyrt som andre steder i Indien) og vi oplevede inderne der som lidt halvgriske – nogle af dem i hvert fald. Måske var det bare fordi de virkelig scorer mange penge i denne periode, så de har ikke rigtig tid til folk der ved hvad ting koster i Indien.
Jeg tager nu også hul på den sidste uge i mit Indienophold. Det er med blandet følelse, for det har virkelig været en dejlig tid, men jeg må også indrømme, at jeg glæder mig lidt til at komme hjem og være sammen med jer alle sammen igen. Det har været stressende sine steder bl.a. op til eksamenerne i starten af december, men overvejende har det været en sorgløs tid, hvor det bare har gået ud på at få så mange indtryk og oplevelser som muligt. Men alting har en ende, og en udveksling har kun en, så nu går turen hjem til dansk vinterhverdag. Lige her som jeg sidder i skyggen og kigger ud over sydindiens berømte ”backwaters” i vel omkring 28 grader, 3½ måned siden jeg sidst har oplevet fænomenet ”regn”, kunne afrejsen måske godt skubbes et par uger mere…
Efter at have tilbragt 5 måneder i Indien, er der måske nogle der tror, jeg kommer hjem og fremtryller den ene himmelsk krydrede masalaret efter den anden. Det må jeg desværre på forhånd afvise. Sandheden er at jeg ikke har så meget som rørt i en gryde siden jeg tog fra Danmark. Det har udelukkende stået på kantinemad og restauranter, 3 gange hver eneste dag, så jeg er spændt på at se, om jeg overhovedet er i stand til at operere et komfur, når jeg kommer hjem. Desuden er jeg blevet træt af indisk mad. Det kan være godt hvis det bliver lavet ordentligt, men det varer rigtig lang tid, inden jeg skal have ris og kylling og karry igen. Der går derimod lige præcis to minutter fra jeg er landet i Frankfurt, til jeg står i køen i McDonalds. Selvom der muligvis kun er 15% oksekød i bøffen, så vil jeg lukke øjnene og nyde hver en lille bid…
Folk med kendskab til min yderst ringe evne til at indtage stærk mad, har garanteret også tænkt: ”Hvordan har han egentlig klaret den stærke mad i chillyens hjemland”? Pænt skidt vil jeg sige. Der har ikke rigtig været nogen fremgang at spore. Jeg er sikkert faldet et par grader i tjenernes øjne når jeg har bedt om ”not so spicy please”, men hvis jeg lejlighedsvist – i et øjebliks lune – har undladt, har reaktionen kommet prompte og jeg har lignet en lille svedende tomat. Så Rasmus, jeg skal stadig have min egen lille gryde når du laver chilly concarne, tak.
Jeg har lagt nogle billeder fra de sidste to ugers rejseri ud på min blog:
http://www.adamneumann.blogspot.com/
Det er svært at opsummere et så langt ophold i en mail. Jeg tog først og fremmest af sted for at få talt og skrevet noget engelsk og opleve en helt anden kultur. Disse kriterier er til fylde indfriet. Det faglige niveau har været lidt skuffende, og jeg må erkende at jeg valgte galt med nogle af mine fag, men jeg er stadig tilfreds. Jeg har fået meget ud af at arbejde sammen med folk fra andre kulturer og faglige baggrunde og jeg har lavet så mange præsentationer at jeg igen, som da jeg var sergent, føler mig mere hjemme foran, and bag kateteret. Med hensyn til at se en anden kultur, har jeg lige talt, at jeg har boet 29 forskellige steder siden min afgang, så jeg har da været lidt omkring…
Jeg håber at alle har det godt - vi ses inden længe.
Hiertelig hilsen,
Adam
22. november 2006
Rejsebrev fra Calcutta 3
(Oprindelig sendt som mail ca. den 26.11.2006)
Kære alle,
For mange unger siden beskrev jeg min hverdag hernede i Indien. En ubekymret tilværelse med timevis af tid til sport og er umiddelbare påfund. Nu er realiteterne ganske andre. Nu ser en ganske almindelig dag således ud:
Jeg vågner med et sæt, og opdager, at jeg er faldet i søvn foran computeren og at casebesvarelsen jeg skal aflevere senere på dagen, hverken er helt eller halvt færdig. Vi møder som beskrevet tidligere heldigvis sent, så der er stadig tid til at færdiggøre det. Inden første lektion haster jeg ned i messen, hvor folkene bare de ser mig laver mit ”det sædvanlige”: spejlæg på toast, cornflakes med kold mælk samt en kop indisk te. Her møder jeg (lidt for friske) Kasper og Jacob der kommer nede fra træningslokalerne.
Så er der lektioner i et varierende antal timer og af skiftende relevans. Vi er nu nået til at folk skal præsentere den opgave de har arbejdet på i nogle uger (eller natten inden). Dette udstiller meget kraftigt forskellen fra CBS og IIMC: For det første arbejder man ikke problemorienteret, men vælger bare et eller andet man finder interessant, og som har en, til tider, meget spinkel relation til faget. Men inderne er dygtige til at præsentere og især at lave kreative power point show.
Efter skole er jeg helt færdig. Nogle gange bliver det lige til at par løberunder rundt på campus, men som regel skal jeg bare slappe af nogle time, inden den dårlige samvittighed kræver, at jeg igen skal op på det lille studiekammer og boge den. Så bliver der læst og skrevet, kan afbrudt af gruppearbejde, lidt aftensmad eller en lille bordtennisudfordring koordineret over ”gtalk” eller ”skype”. Tilbage til bøgerne, hvor kun viden om morgendagens aflevering holder mig kørende til klokken halv tre, hvis ikke jeg falder afmægtig i søvn foran computeren, og næste morgen vågner med et sæt…
Jeg må indrømme, at flere af kurserne, rent fagligt, ikke har levet op til forventningerne. Fagbeskrivelser synes nogle gange at have været pustet gevaldigt op. Fokus har helt klart ligget på praksis, så den teoretiske del har været underprioriteret. På den anden side kræver det erfaring at vide, at det kræver erfaring at vide – og det har jeg jo som bekendt ikke før jeg får mit første job, så måske er det fint nok alligevel?
Jeg har igen uploaded nogle billeder til min blog:
http://adamneumann.blogspot.com/
Der er lidt fra Andaman Islands, øgruppe i ”Det Indiske Ocean” hvor jeg var for godt 14 dage siden, samt nogle billeder fra hverdagen på campus og omegn. Jeg synes ikke ”blogger.com”, hvor jeg har min blog, er særlig god til billeder, den går alt for ofte ned, og så skal man starte forfra. I min Andaman serie er kronologien røget lidt, men det må jeg ændre når jeg får lidt tid…
Men ellers er det jo eksamenstid ingen længe. Det starter på næste mandag med 4 skriftlige eksamener spredt hen over ugen. Inden da skal der lige afleveres 5 opgaver og laves to præsentationer, så hvis I locker på skype, er der en god sandsynlighed for, at jeg er på. Bare forstyr…
Det er mærkeligt at tiden er gået så hurtigt. Om præcis 2 uger er det slut med skolen, og om 3 uger kommer Rikke til Delhi. I mellemtiden regner jeg med at rejse lidt rundt alene og tage en masse billeder her i dette fantastiske land. Jeg er blevet rigtig glad for at fotografere (hvilket jeg egentlig altid har været), så jeg regner med at investere i et spejlreflekskamera når jeg kommer hjem.
Vejret er stadig virkelig dejligt. Ligesom en dansk sommer i august. 25-27 grader og lidt køligt om aftenen. Den har snart stået på bamudashorts og sandaler i 7 måneder, så det bliver virkelig noget andet at komme hjem til Danmark i medio januar.
Derhjemme er I sikkert godt i gang med juleforberedelser, hvilket er lidt surrealistisk at forestille sig, som jeg sidder her i eftermiddagssolen til tropiske fugles kvidren. Der er ikke meget nissehue over det.
Håber alle har det godt og laver noget de synes er sjovt, det gør jeg nemlig.
Hiertelig hilsen
Adam
Kære alle,
For mange unger siden beskrev jeg min hverdag hernede i Indien. En ubekymret tilværelse med timevis af tid til sport og er umiddelbare påfund. Nu er realiteterne ganske andre. Nu ser en ganske almindelig dag således ud:
Jeg vågner med et sæt, og opdager, at jeg er faldet i søvn foran computeren og at casebesvarelsen jeg skal aflevere senere på dagen, hverken er helt eller halvt færdig. Vi møder som beskrevet tidligere heldigvis sent, så der er stadig tid til at færdiggøre det. Inden første lektion haster jeg ned i messen, hvor folkene bare de ser mig laver mit ”det sædvanlige”: spejlæg på toast, cornflakes med kold mælk samt en kop indisk te. Her møder jeg (lidt for friske) Kasper og Jacob der kommer nede fra træningslokalerne.
Så er der lektioner i et varierende antal timer og af skiftende relevans. Vi er nu nået til at folk skal præsentere den opgave de har arbejdet på i nogle uger (eller natten inden). Dette udstiller meget kraftigt forskellen fra CBS og IIMC: For det første arbejder man ikke problemorienteret, men vælger bare et eller andet man finder interessant, og som har en, til tider, meget spinkel relation til faget. Men inderne er dygtige til at præsentere og især at lave kreative power point show.
Efter skole er jeg helt færdig. Nogle gange bliver det lige til at par løberunder rundt på campus, men som regel skal jeg bare slappe af nogle time, inden den dårlige samvittighed kræver, at jeg igen skal op på det lille studiekammer og boge den. Så bliver der læst og skrevet, kan afbrudt af gruppearbejde, lidt aftensmad eller en lille bordtennisudfordring koordineret over ”gtalk” eller ”skype”. Tilbage til bøgerne, hvor kun viden om morgendagens aflevering holder mig kørende til klokken halv tre, hvis ikke jeg falder afmægtig i søvn foran computeren, og næste morgen vågner med et sæt…
Jeg må indrømme, at flere af kurserne, rent fagligt, ikke har levet op til forventningerne. Fagbeskrivelser synes nogle gange at have været pustet gevaldigt op. Fokus har helt klart ligget på praksis, så den teoretiske del har været underprioriteret. På den anden side kræver det erfaring at vide, at det kræver erfaring at vide – og det har jeg jo som bekendt ikke før jeg får mit første job, så måske er det fint nok alligevel?
Jeg har igen uploaded nogle billeder til min blog:
http://adamneumann.blogspot.com/
Der er lidt fra Andaman Islands, øgruppe i ”Det Indiske Ocean” hvor jeg var for godt 14 dage siden, samt nogle billeder fra hverdagen på campus og omegn. Jeg synes ikke ”blogger.com”, hvor jeg har min blog, er særlig god til billeder, den går alt for ofte ned, og så skal man starte forfra. I min Andaman serie er kronologien røget lidt, men det må jeg ændre når jeg får lidt tid…
Men ellers er det jo eksamenstid ingen længe. Det starter på næste mandag med 4 skriftlige eksamener spredt hen over ugen. Inden da skal der lige afleveres 5 opgaver og laves to præsentationer, så hvis I locker på skype, er der en god sandsynlighed for, at jeg er på. Bare forstyr…
Det er mærkeligt at tiden er gået så hurtigt. Om præcis 2 uger er det slut med skolen, og om 3 uger kommer Rikke til Delhi. I mellemtiden regner jeg med at rejse lidt rundt alene og tage en masse billeder her i dette fantastiske land. Jeg er blevet rigtig glad for at fotografere (hvilket jeg egentlig altid har været), så jeg regner med at investere i et spejlreflekskamera når jeg kommer hjem.
Vejret er stadig virkelig dejligt. Ligesom en dansk sommer i august. 25-27 grader og lidt køligt om aftenen. Den har snart stået på bamudashorts og sandaler i 7 måneder, så det bliver virkelig noget andet at komme hjem til Danmark i medio januar.
Derhjemme er I sikkert godt i gang med juleforberedelser, hvilket er lidt surrealistisk at forestille sig, som jeg sidder her i eftermiddagssolen til tropiske fugles kvidren. Der er ikke meget nissehue over det.
Håber alle har det godt og laver noget de synes er sjovt, det gør jeg nemlig.
Hiertelig hilsen
Adam
8. september 2006
Rejsebrev fra Calcutta/Darjeeling 2
Namasté,
Nu har jeg i snart 1½ uges tid haft dårlig samvittighed over ikke at have skrevet hjem, så nu må jeg vist hellere komme i gang…
Jeg har nu valgt fag og selv om man lejlighedsvis skal knibe sig i armen, er det også gået hen og er blevet hverdag i Indien.
Jeg står op ved 7.30 tiden (eller rettere, bliver som regel vækket af en af de to andre danskere - Jacob eller Kasper), og tager så ned og styrketræner, løber eller spiller badminton en lille times tid inden der er morgenmad ved 9-tiden. Den første lektion starter først klokken 9.45, (Så underviserne kan kæmpe sig igennem trafikken udenfor campus), så morgenerne er dejlig lange og ustressende. Herefter har jeg lektioner til klokken enten 15.45 eller 17.30, kun afbrudt af 45 min. frokost eller enkelte mellemtimer, hvor jeg sidder og læser på biblioteket. Jeg har 28 lektioner om ugen, så jeg tilbringer meget tid i auditorier. Fra 17 til 18 er der ”Snack” som typisk består af te og kiks + noget wienerbrødsligende noget. Herefter sover jeg nogle timer eller laver gruppearbejde inden der er aftensmad fra 20 til 21. Aftenerne er meget specielle fordi mange (og som regel også jeg) først går i seng ved 3-4 tiden. Så fra 22 til 03 tiden forbereder jeg, laver gruppearbejde, ser downloadede film eller snakker med Rikke, der hjemme i DK endelig er kommet hjem fra Badminton. Det er også i dette tidsrum jeg kækt melder ud at jeg selvfølgelig er klar til træning næste morgen, hvilket jeg altid bittert fortryder når døren bliver hamret ind næste morgen…
Jeg har valgt 7 fag svarende til 42 ECTS point, hvilket er lidt ambitiøst i betragtning af, at det kun er et trimester. Jeg tager 2 marketingfag, et strategifag, et kommunikationsfag og 3 lidt ”kreative fag” hvor fokus er på henholdsvis indisk filosofi, selvets psykologi og innovation (ho ho). De fire første er meget ”business as usual”, hvor forelæseren får et lidt tomt udtryk hvis man spørger for meget til teoriernes epistemologiske grundlag eller teoriarkitektur generelt. Til gengæld er der mange ”antagelser”, men generelt er de på et højt undervisningsniveau.
De tre sidste fag er mere leg. Psykologifaget går ud på at for at man kan blive en god leder, skal man kende sig selv, så det gennemgår forskellige klassiske personlighedsteorier og har mange små sjove øvelser og test. Efterhånden er det gået hen og er blevet mit yndlingsfag, bl.a. fordi professoren er meget dygtig og inspirerende. Det er dog ret arbejdstungt, bl.a. fordi vi både skal lave et gruppeprojekt og lige skrive vores selvbiografi og analysere den via de gennemgåede teorier, eller hvad vi nu har lyst til at trække på. Der skal kæmpes lidt for pointene er dette fag.
Så går det nemmere i mit fag om indisk filosofi, hvor eneste krav er at man skriver sin dagbog hver dag, og aflevere en lille opgave til sidst. Faget er helt ufattelig kedeligt, dels pga. professoren, men også fordi teorierne i mine øjne er meget ”lommefilosofiske”. Senere er jeg dog sikker på at jeg vil synes, at det var meget kontrastfyldt at tage skoene af inden man går ind i det runde auditorium, og afslutte med 10 minutters ”Quality mind process”/meditation inden timen slutter.
Det sidste kreative fag foregår i mine øjne højst på 1. års bachelorniveau. Vi skal lære at blive mere kreative, så vi laver alle mulige mærkelig øvelser for at opnå dette. Jeg forsøgte indledningsvist (som også tilfældet i ovenstående fag) at gå ind til det med et åbent og fordomsfrit sind, men når først man har kæmpet sig igennem Kant, Luhmann, Porter og andre tunge drenge, har man svært ved at tage opgaven: ”hvor mange ting kan du bruge en tandbørste til” specielt seriøst. Vi skal dog både lave en opgave om en kreativ person og en gruppeopgave + præsentation om et kreativt firma, så om ikke andet får jeg da talt og skrevet en masse engelsk og lavet nogle power point præsentationer.
Nå, jeg skal desværre allerede til at holde her inden jeg rigtig kom i gang. Vi har lige fået ferie i en uge i anledning af Durga Puja (det godes sejr over det onde), som er Indiens største festival. Størst af festlighederne i Calcutta, der er Indien kulturelle centrum. Det er verdens næststørste festival efter Rio karnevalerne, og arrangørerne forventer ca. 25 millioner deltagere. Det lader vi lige stå et øjeblik…
Vi har lejet hotelværelser inde i byen, så vi ikke skal frem og tilbage. Derudover udnytter jeg ferien til en tur nordpå til Darjeeling, Sikkim og Bhutan. Mere om det ved en senere lejlighed.
Jeg har det stadig strålende. Arbejdspresset har endnu ikke været overvældende
Har vedhæftet et billede af mit værelse og udsigten fra mit værelse.
Hiertelig hilsen
Adam
Nu har jeg i snart 1½ uges tid haft dårlig samvittighed over ikke at have skrevet hjem, så nu må jeg vist hellere komme i gang…
Jeg har nu valgt fag og selv om man lejlighedsvis skal knibe sig i armen, er det også gået hen og er blevet hverdag i Indien.
Jeg står op ved 7.30 tiden (eller rettere, bliver som regel vækket af en af de to andre danskere - Jacob eller Kasper), og tager så ned og styrketræner, løber eller spiller badminton en lille times tid inden der er morgenmad ved 9-tiden. Den første lektion starter først klokken 9.45, (Så underviserne kan kæmpe sig igennem trafikken udenfor campus), så morgenerne er dejlig lange og ustressende. Herefter har jeg lektioner til klokken enten 15.45 eller 17.30, kun afbrudt af 45 min. frokost eller enkelte mellemtimer, hvor jeg sidder og læser på biblioteket. Jeg har 28 lektioner om ugen, så jeg tilbringer meget tid i auditorier. Fra 17 til 18 er der ”Snack” som typisk består af te og kiks + noget wienerbrødsligende noget. Herefter sover jeg nogle timer eller laver gruppearbejde inden der er aftensmad fra 20 til 21. Aftenerne er meget specielle fordi mange (og som regel også jeg) først går i seng ved 3-4 tiden. Så fra 22 til 03 tiden forbereder jeg, laver gruppearbejde, ser downloadede film eller snakker med Rikke, der hjemme i DK endelig er kommet hjem fra Badminton. Det er også i dette tidsrum jeg kækt melder ud at jeg selvfølgelig er klar til træning næste morgen, hvilket jeg altid bittert fortryder når døren bliver hamret ind næste morgen…
Jeg har valgt 7 fag svarende til 42 ECTS point, hvilket er lidt ambitiøst i betragtning af, at det kun er et trimester. Jeg tager 2 marketingfag, et strategifag, et kommunikationsfag og 3 lidt ”kreative fag” hvor fokus er på henholdsvis indisk filosofi, selvets psykologi og innovation (ho ho). De fire første er meget ”business as usual”, hvor forelæseren får et lidt tomt udtryk hvis man spørger for meget til teoriernes epistemologiske grundlag eller teoriarkitektur generelt. Til gengæld er der mange ”antagelser”, men generelt er de på et højt undervisningsniveau.
De tre sidste fag er mere leg. Psykologifaget går ud på at for at man kan blive en god leder, skal man kende sig selv, så det gennemgår forskellige klassiske personlighedsteorier og har mange små sjove øvelser og test. Efterhånden er det gået hen og er blevet mit yndlingsfag, bl.a. fordi professoren er meget dygtig og inspirerende. Det er dog ret arbejdstungt, bl.a. fordi vi både skal lave et gruppeprojekt og lige skrive vores selvbiografi og analysere den via de gennemgåede teorier, eller hvad vi nu har lyst til at trække på. Der skal kæmpes lidt for pointene er dette fag.
Så går det nemmere i mit fag om indisk filosofi, hvor eneste krav er at man skriver sin dagbog hver dag, og aflevere en lille opgave til sidst. Faget er helt ufattelig kedeligt, dels pga. professoren, men også fordi teorierne i mine øjne er meget ”lommefilosofiske”. Senere er jeg dog sikker på at jeg vil synes, at det var meget kontrastfyldt at tage skoene af inden man går ind i det runde auditorium, og afslutte med 10 minutters ”Quality mind process”/meditation inden timen slutter.
Det sidste kreative fag foregår i mine øjne højst på 1. års bachelorniveau. Vi skal lære at blive mere kreative, så vi laver alle mulige mærkelig øvelser for at opnå dette. Jeg forsøgte indledningsvist (som også tilfældet i ovenstående fag) at gå ind til det med et åbent og fordomsfrit sind, men når først man har kæmpet sig igennem Kant, Luhmann, Porter og andre tunge drenge, har man svært ved at tage opgaven: ”hvor mange ting kan du bruge en tandbørste til” specielt seriøst. Vi skal dog både lave en opgave om en kreativ person og en gruppeopgave + præsentation om et kreativt firma, så om ikke andet får jeg da talt og skrevet en masse engelsk og lavet nogle power point præsentationer.
Nå, jeg skal desværre allerede til at holde her inden jeg rigtig kom i gang. Vi har lige fået ferie i en uge i anledning af Durga Puja (det godes sejr over det onde), som er Indiens største festival. Størst af festlighederne i Calcutta, der er Indien kulturelle centrum. Det er verdens næststørste festival efter Rio karnevalerne, og arrangørerne forventer ca. 25 millioner deltagere. Det lader vi lige stå et øjeblik…
Vi har lejet hotelværelser inde i byen, så vi ikke skal frem og tilbage. Derudover udnytter jeg ferien til en tur nordpå til Darjeeling, Sikkim og Bhutan. Mere om det ved en senere lejlighed.
Jeg har det stadig strålende. Arbejdspresset har endnu ikke været overvældende
Har vedhæftet et billede af mit værelse og udsigten fra mit værelse.
Hiertelig hilsen
Adam
5. september 2006
Rejsebrev fra Calcutta 1
(Oprindelig sendt hjem som mail pr. ca. 05.09.2007
Namasté, (måske skulle jeg lige præcisere: efter at have spurgt en del til råds betyder det ”hej, venlige menneske(r) som jeg respekterer – fantastisk så meget mening man kan få ind i ét ord)
Ikke fordi alting er faldet fuldstændig på plads og er blevet stabiliseret, men her lige et par ord fra Indien. Jeg er midt i min ”shoppingweek”, hvor jeg skal vælge fag. Det er ret hårdt, jeg forsøger at gå til så mange fag som muligt, hvilket betyder 9-12 timers undervisning hver dag – fra 8.00 til 19.30 inkl. En mindre frokostpause.
Jeg nåede at tilbringe 13 dejlige dage i Nepal inden det igen blev hverdag – eller hvad man nu skal kalde det – der er meget få ting der ligner det derhjemme. Jeg fik både bjerg- og jungletrekket, lavet white water rafting og slappet lidt af og oplevet en ny kultur.
Nu er jeg så ankommet til Calcutta og har fået mig et glimrende lille studieværelse på en 10 m2. Der er både "fan" (sådan en der snurrer rundt i loftet) og en lille altan med morgensol og udsigt til en kæmpe trækrone. Ellers er det ret sparsomt indrettet med seng, skrivebord og skab. Jeg har erhvervet mig nogle male- og tegne redskaber så jeg kan få lidt op på væggen når jeg får tid. Så har jeg købt et subwoofer system til min bærbare, så jeg kan høre musik og have bedre lyd på DVD’er.
Campus er en lille oase 15 km udenfor Calcuttas millionby (13.8 mil). Det er et gammelt fuglereservat, med mange små og store søer, hvilket hjælper med at holde temperaturen lidt nede – selvom den endnu ikke har været under 28 grader. Lejlighedsvist øser det ned i 5-6 timer (inden jeg ankom, i op til 3 dage nonstop) så store dele af campus bliver oversvømmet. Fugten gør at alting bliver lidt klæbrigt, og at man to gange om dagen lige skal have et bad.
Alle studerende bor på campus og der bliver lavet 4 daglige måltider, så det er lidt som at bo på en kostskole. Det er rart hverken at skulle tænke på indkøb, madlavning, opvask, betale regninger, (giver 200,- måneden for mad) transport eller arbejde. Jeg skal bare studere. Jeg har heller ikke fjernsyn til at tage al min tid, men til gengæld er der masser af DVD film i omløb. Dog er jeg ofte på dr.dk for at høre internetradio eller bare surfe lidt nationale nyheder.
Inderne er helt utrolig venlige og imødekommende!! Der er mindst 10 der har banket på min dør og spurgt om der er noget de kan hjælpe med. Rart at hjælpen kun er 5 meter væk og kan nås 24 timer i døgnet. De fleste sover sidst på eftermiddag og først på aftenen, og er så ellers oppe næsten hele natten. Ved 3 tiden (A.M.) er der virkelig gang i campus med musik, studiegrupper og folk der spiller basketball. Det skal man vist lige vende sig til. Jeg går allerede i seng ved 2.30 tiden.
Ellers har jeg tabt mig 3-4 kilo på godt 3 uger, primært i den første tid hvor jeg led af ”Alli Babbas forbandelse”…Det er så fugtigt at det er umuligt at løbe mere end 15 minutter, så løbetræningen er udskudt til det bliver køligere senere på året. Til gengæld står den på styrketræning og yoga hver morgen. En god måde at starte dagen på, og faciliteterne er ganske fine efter indiske standarder.
Maden er desværre meget ensformig: Æg, toast og cornflakes til morgen, kylling og ris til frokost og en lidt anderledes tilberedt kylling med ris til aften. De laver det samme hver dag, så det er jeg allerede blevet træt af. Dog er der en ”nightmess” der har åbent døgnet rundt.
Det en meget specielt at blive undervist af indiske professorer. Nogle diskvalificerer sig selv ved at være fuldstændig umulige at forstå, men de har også meget forskellige pædagogiske indgangsvinkler. En giver de studerende karakterer for hver eneste time, og er meget autoritativ og oversergent-agtig, andre er mere ”laidback” og lader de studerende kommer til orde. Den mest ekstreme slutter dobbeltlektioner af med 10 minutters meditation.
Generelt er der en meget ”business as usual” tilgang til Management. Der findes en sandhed/”best practice”, og det er dén man skal lære og kunne anvende for at blive til noget. Men det modsatte er også repræsenteret: Der er mange kreative øvelser, hvor man skal lære at tænke ”out of the box” – Det kan godt være lige på grænsen til det uakademiske. Men generelt bliver der ikke stillet så mange kritiske spørgsmål til teorierne (Som man kunne ønske…).
Der var vist hverken hoved eller hale i det jeg fik skrevet her, blev nedskrevet lidt som det blev tænkt, men håber det gav lidt indsigt trods alt…
Hiertelig hilsen,
Adam
Skypenavn: teleadam4949
Namasté, (måske skulle jeg lige præcisere: efter at have spurgt en del til råds betyder det ”hej, venlige menneske(r) som jeg respekterer – fantastisk så meget mening man kan få ind i ét ord)
Ikke fordi alting er faldet fuldstændig på plads og er blevet stabiliseret, men her lige et par ord fra Indien. Jeg er midt i min ”shoppingweek”, hvor jeg skal vælge fag. Det er ret hårdt, jeg forsøger at gå til så mange fag som muligt, hvilket betyder 9-12 timers undervisning hver dag – fra 8.00 til 19.30 inkl. En mindre frokostpause.
Jeg nåede at tilbringe 13 dejlige dage i Nepal inden det igen blev hverdag – eller hvad man nu skal kalde det – der er meget få ting der ligner det derhjemme. Jeg fik både bjerg- og jungletrekket, lavet white water rafting og slappet lidt af og oplevet en ny kultur.
Nu er jeg så ankommet til Calcutta og har fået mig et glimrende lille studieværelse på en 10 m2. Der er både "fan" (sådan en der snurrer rundt i loftet) og en lille altan med morgensol og udsigt til en kæmpe trækrone. Ellers er det ret sparsomt indrettet med seng, skrivebord og skab. Jeg har erhvervet mig nogle male- og tegne redskaber så jeg kan få lidt op på væggen når jeg får tid. Så har jeg købt et subwoofer system til min bærbare, så jeg kan høre musik og have bedre lyd på DVD’er.
Campus er en lille oase 15 km udenfor Calcuttas millionby (13.8 mil). Det er et gammelt fuglereservat, med mange små og store søer, hvilket hjælper med at holde temperaturen lidt nede – selvom den endnu ikke har været under 28 grader. Lejlighedsvist øser det ned i 5-6 timer (inden jeg ankom, i op til 3 dage nonstop) så store dele af campus bliver oversvømmet. Fugten gør at alting bliver lidt klæbrigt, og at man to gange om dagen lige skal have et bad.
Alle studerende bor på campus og der bliver lavet 4 daglige måltider, så det er lidt som at bo på en kostskole. Det er rart hverken at skulle tænke på indkøb, madlavning, opvask, betale regninger, (giver 200,- måneden for mad) transport eller arbejde. Jeg skal bare studere. Jeg har heller ikke fjernsyn til at tage al min tid, men til gengæld er der masser af DVD film i omløb. Dog er jeg ofte på dr.dk for at høre internetradio eller bare surfe lidt nationale nyheder.
Inderne er helt utrolig venlige og imødekommende!! Der er mindst 10 der har banket på min dør og spurgt om der er noget de kan hjælpe med. Rart at hjælpen kun er 5 meter væk og kan nås 24 timer i døgnet. De fleste sover sidst på eftermiddag og først på aftenen, og er så ellers oppe næsten hele natten. Ved 3 tiden (A.M.) er der virkelig gang i campus med musik, studiegrupper og folk der spiller basketball. Det skal man vist lige vende sig til. Jeg går allerede i seng ved 2.30 tiden.
Ellers har jeg tabt mig 3-4 kilo på godt 3 uger, primært i den første tid hvor jeg led af ”Alli Babbas forbandelse”…Det er så fugtigt at det er umuligt at løbe mere end 15 minutter, så løbetræningen er udskudt til det bliver køligere senere på året. Til gengæld står den på styrketræning og yoga hver morgen. En god måde at starte dagen på, og faciliteterne er ganske fine efter indiske standarder.
Maden er desværre meget ensformig: Æg, toast og cornflakes til morgen, kylling og ris til frokost og en lidt anderledes tilberedt kylling med ris til aften. De laver det samme hver dag, så det er jeg allerede blevet træt af. Dog er der en ”nightmess” der har åbent døgnet rundt.
Det en meget specielt at blive undervist af indiske professorer. Nogle diskvalificerer sig selv ved at være fuldstændig umulige at forstå, men de har også meget forskellige pædagogiske indgangsvinkler. En giver de studerende karakterer for hver eneste time, og er meget autoritativ og oversergent-agtig, andre er mere ”laidback” og lader de studerende kommer til orde. Den mest ekstreme slutter dobbeltlektioner af med 10 minutters meditation.
Generelt er der en meget ”business as usual” tilgang til Management. Der findes en sandhed/”best practice”, og det er dén man skal lære og kunne anvende for at blive til noget. Men det modsatte er også repræsenteret: Der er mange kreative øvelser, hvor man skal lære at tænke ”out of the box” – Det kan godt være lige på grænsen til det uakademiske. Men generelt bliver der ikke stillet så mange kritiske spørgsmål til teorierne (Som man kunne ønske…).
Der var vist hverken hoved eller hale i det jeg fik skrevet her, blev nedskrevet lidt som det blev tænkt, men håber det gav lidt indsigt trods alt…
Hiertelig hilsen,
Adam
Skypenavn: teleadam4949
21. august 2006
Rejsebrev fra Kathmandu
Kathmandu mandag d. 21. august 2006
Namesté!! (betyder medmennsker, siges mens man smiler, samler hænderne og laver et lille buk),
Så har jeg tilbragt de første fire døgn i varmen, og nu må det vidst være på tide at skrive lidt hjem.
Efter et par dage alene i det fremmede land, er jeg mødtes med den ene af mine rejsekammerater (Jakob), og efter moden overvejelse og vurdering af sikkerhedssituationen, er vi taget nordpå til Kathmandu – hovedstaden i Nepal. I morgen mødes vi med den anden (Kasper). Kathmandu ligger i 1300 meters højde, smukt omgivet af Himalaya skovklædte bjergsider. Og her er virkelig dejligt. Delhis kvalmende 40 graders polutionerede hede og dytten og båtten, er blevet skiftet ud med en væsentlig mindre by med meget mindre trafik. Og nepaleserne er virkelig flinke og smilende. Hvis det går højt peger de høfligt på deres varer. En tilsvarende gåtur i Delhi betyder 3-4 tilbud af typisk transportmæssig karakter – i minuttet. Det foregik typisk på den måde, at en rickshaw eller autorickshaw kører op på siden af en mens chaufføren smiler falsk og sælgeragtigt, og peger på det tomme bagsæde. Man lærer at ignorere dem. Til gengæld er det billigt! En tur på 3-4 kilometer koster kun en 5-6 kroner. I starten blev jeg snydt hele tiden og betalte mindst det dobbelte, men nu har jeg fundet prisniveauet – tror jeg?
Men tilbage til Nepal. I dag har vi brugt på at se de største attraktioner i byen og området. (UNESCO stemplede turistseværdigheder) Det vrimler med gamle tibetanske og buddhistiske templer af fremmed karakter. Nogle af dem er over 1500 år gamle og meget specielle. Det er ikke højsæson (det øser ned en 2-3 timer om dagen) så mange af disse gamle tempelgårde har vi lidt for os selv. Jeg er meget glad for at vi valgte at tage hertil. Der er ingen spændt stemning. (Der har været politiske spændinger i efter- og især foråret) Men vi tager selvfølgelig vores forholdsregler og læser avis, ser CNN og kontrollerer udenrigsministeriet sikkerhedsoplysninger dagligt. Der har tidligere været nogle smådemonstrationer fordi prisen på benzin steg, men den blev sænket igen, så nu er alt fint.
Mit umiddelbare indtryk af Indien er, at det er meget mere fremmedartet end Nepal. Folk ser virkelig anderledes ud – for det første er mange klædt i traditionelle farvestrålende dragter, men de er typisk heller ikke højere end 1.60, hvilket forklarer de irriterende korte senge. Det er overraskende at se, at næsten alle går rundt i lange bukser og lange ærmer!
Der ud over hænger månen ”nedad”, og de kører i venstre side – nogle gange i hvert fald! Der er næsten ingen lyskryds nogle steder, så når man kommer til en anden vej, ”dytter man sig frem” og passerer hinanden med meget få centimeter. Det skal man lige vende sig til.
Endvidere er man bare det mest spændende at kigge på – eller måske er ”glo” eller ”stirre” bedre. Alle kigger interesseret på en, men det var jeg forberedt på, så jeg forsøger at lade som ingenting. Dog lidt svært når de direkte stiller sig op en meter foran mig når jeg sidder og drikker lidt vand på en bænk. Så vil jeg til gengæld have et billede af dem, hvilke de accepterer.
Og så er der varmen. Hver gang man kommer ud fra et airconditioneret rum, banker den en i møde. Det er lidt som at gå ind i en mur. Og der lugter lidt mærkeligt alle vegne. Selv pengene – der jo som bekendt ikke plejer at lugte! Men jeg glæder mig alligevel meget til at se Delhi igen til december – og vise Rikke lidt rundt blandt alle de spædende seværdigheder, inden vi tager sydvest på til Rajastan og Goa.
Desværre kunne jeg ikke trække den længere end 3 dage – på trods af paragurt forebyggende piller, har jeg fået ”turistmave”, hvilket betyder ikke så få ture forbi toilettet. Jeg håber meget at det går over eller bliver mindre, for det er hårdt konstant at være på 10 minutters beredskab – herefter er det rigtig kritisk…
Jeg har selvfølgelig taget en masse billeder, men jeg venter lidt med at sende dem til jeg kommer til Calcutta, hvilket jeg regner med at gøre omkring d. 31. august. Forventer at lave en weblog (blog), hvor jeg så kan uploade billederne til. Webcam og headset kommer nok også først til at køre her.
Håber at det går godt derhjemme? Jeg nåede jo heldigvis lige at se mange af jer inden jeg tog af sted, så der er nok ikke meget nyt at fortælle, men hold jer endelig ikke tilbage af den grund. Det er dejligt at få mails, når man er langt hjemmefra!
Hiertelige hilsener,
Adam
Namesté!! (betyder medmennsker, siges mens man smiler, samler hænderne og laver et lille buk),
Så har jeg tilbragt de første fire døgn i varmen, og nu må det vidst være på tide at skrive lidt hjem.
Efter et par dage alene i det fremmede land, er jeg mødtes med den ene af mine rejsekammerater (Jakob), og efter moden overvejelse og vurdering af sikkerhedssituationen, er vi taget nordpå til Kathmandu – hovedstaden i Nepal. I morgen mødes vi med den anden (Kasper). Kathmandu ligger i 1300 meters højde, smukt omgivet af Himalaya skovklædte bjergsider. Og her er virkelig dejligt. Delhis kvalmende 40 graders polutionerede hede og dytten og båtten, er blevet skiftet ud med en væsentlig mindre by med meget mindre trafik. Og nepaleserne er virkelig flinke og smilende. Hvis det går højt peger de høfligt på deres varer. En tilsvarende gåtur i Delhi betyder 3-4 tilbud af typisk transportmæssig karakter – i minuttet. Det foregik typisk på den måde, at en rickshaw eller autorickshaw kører op på siden af en mens chaufføren smiler falsk og sælgeragtigt, og peger på det tomme bagsæde. Man lærer at ignorere dem. Til gengæld er det billigt! En tur på 3-4 kilometer koster kun en 5-6 kroner. I starten blev jeg snydt hele tiden og betalte mindst det dobbelte, men nu har jeg fundet prisniveauet – tror jeg?
Men tilbage til Nepal. I dag har vi brugt på at se de største attraktioner i byen og området. (UNESCO stemplede turistseværdigheder) Det vrimler med gamle tibetanske og buddhistiske templer af fremmed karakter. Nogle af dem er over 1500 år gamle og meget specielle. Det er ikke højsæson (det øser ned en 2-3 timer om dagen) så mange af disse gamle tempelgårde har vi lidt for os selv. Jeg er meget glad for at vi valgte at tage hertil. Der er ingen spændt stemning. (Der har været politiske spændinger i efter- og især foråret) Men vi tager selvfølgelig vores forholdsregler og læser avis, ser CNN og kontrollerer udenrigsministeriet sikkerhedsoplysninger dagligt. Der har tidligere været nogle smådemonstrationer fordi prisen på benzin steg, men den blev sænket igen, så nu er alt fint.
Mit umiddelbare indtryk af Indien er, at det er meget mere fremmedartet end Nepal. Folk ser virkelig anderledes ud – for det første er mange klædt i traditionelle farvestrålende dragter, men de er typisk heller ikke højere end 1.60, hvilket forklarer de irriterende korte senge. Det er overraskende at se, at næsten alle går rundt i lange bukser og lange ærmer!
Der ud over hænger månen ”nedad”, og de kører i venstre side – nogle gange i hvert fald! Der er næsten ingen lyskryds nogle steder, så når man kommer til en anden vej, ”dytter man sig frem” og passerer hinanden med meget få centimeter. Det skal man lige vende sig til.
Endvidere er man bare det mest spændende at kigge på – eller måske er ”glo” eller ”stirre” bedre. Alle kigger interesseret på en, men det var jeg forberedt på, så jeg forsøger at lade som ingenting. Dog lidt svært når de direkte stiller sig op en meter foran mig når jeg sidder og drikker lidt vand på en bænk. Så vil jeg til gengæld have et billede af dem, hvilke de accepterer.
Og så er der varmen. Hver gang man kommer ud fra et airconditioneret rum, banker den en i møde. Det er lidt som at gå ind i en mur. Og der lugter lidt mærkeligt alle vegne. Selv pengene – der jo som bekendt ikke plejer at lugte! Men jeg glæder mig alligevel meget til at se Delhi igen til december – og vise Rikke lidt rundt blandt alle de spædende seværdigheder, inden vi tager sydvest på til Rajastan og Goa.
Desværre kunne jeg ikke trække den længere end 3 dage – på trods af paragurt forebyggende piller, har jeg fået ”turistmave”, hvilket betyder ikke så få ture forbi toilettet. Jeg håber meget at det går over eller bliver mindre, for det er hårdt konstant at være på 10 minutters beredskab – herefter er det rigtig kritisk…
Jeg har selvfølgelig taget en masse billeder, men jeg venter lidt med at sende dem til jeg kommer til Calcutta, hvilket jeg regner med at gøre omkring d. 31. august. Forventer at lave en weblog (blog), hvor jeg så kan uploade billederne til. Webcam og headset kommer nok også først til at køre her.
Håber at det går godt derhjemme? Jeg nåede jo heldigvis lige at se mange af jer inden jeg tog af sted, så der er nok ikke meget nyt at fortælle, men hold jer endelig ikke tilbage af den grund. Det er dejligt at få mails, når man er langt hjemmefra!
Hiertelige hilsener,
Adam
Abonner på:
Opslag (Atom)