21. august 2006

Rejsebrev fra Kathmandu

Kathmandu mandag d. 21. august 2006

Namesté!! (betyder medmennsker, siges mens man smiler, samler hænderne og laver et lille buk),

Så har jeg tilbragt de første fire døgn i varmen, og nu må det vidst være på tide at skrive lidt hjem.

Efter et par dage alene i det fremmede land, er jeg mødtes med den ene af mine rejsekammerater (Jakob), og efter moden overvejelse og vurdering af sikkerhedssituationen, er vi taget nordpå til Kathmandu – hovedstaden i Nepal. I morgen mødes vi med den anden (Kasper). Kathmandu ligger i 1300 meters højde, smukt omgivet af Himalaya skovklædte bjergsider. Og her er virkelig dejligt. Delhis kvalmende 40 graders polutionerede hede og dytten og båtten, er blevet skiftet ud med en væsentlig mindre by med meget mindre trafik. Og nepaleserne er virkelig flinke og smilende. Hvis det går højt peger de høfligt på deres varer. En tilsvarende gåtur i Delhi betyder 3-4 tilbud af typisk transportmæssig karakter – i minuttet. Det foregik typisk på den måde, at en rickshaw eller autorickshaw kører op på siden af en mens chaufføren smiler falsk og sælgeragtigt, og peger på det tomme bagsæde. Man lærer at ignorere dem. Til gengæld er det billigt! En tur på 3-4 kilometer koster kun en 5-6 kroner. I starten blev jeg snydt hele tiden og betalte mindst det dobbelte, men nu har jeg fundet prisniveauet – tror jeg?

Men tilbage til Nepal. I dag har vi brugt på at se de største attraktioner i byen og området. (UNESCO stemplede turistseværdigheder) Det vrimler med gamle tibetanske og buddhistiske templer af fremmed karakter. Nogle af dem er over 1500 år gamle og meget specielle. Det er ikke højsæson (det øser ned en 2-3 timer om dagen) så mange af disse gamle tempelgårde har vi lidt for os selv. Jeg er meget glad for at vi valgte at tage hertil. Der er ingen spændt stemning. (Der har været politiske spændinger i efter- og især foråret) Men vi tager selvfølgelig vores forholdsregler og læser avis, ser CNN og kontrollerer udenrigsministeriet sikkerhedsoplysninger dagligt. Der har tidligere været nogle smådemonstrationer fordi prisen på benzin steg, men den blev sænket igen, så nu er alt fint.

Mit umiddelbare indtryk af Indien er, at det er meget mere fremmedartet end Nepal. Folk ser virkelig anderledes ud – for det første er mange klædt i traditionelle farvestrålende dragter, men de er typisk heller ikke højere end 1.60, hvilket forklarer de irriterende korte senge. Det er overraskende at se, at næsten alle går rundt i lange bukser og lange ærmer!
Der ud over hænger månen ”nedad”, og de kører i venstre side – nogle gange i hvert fald! Der er næsten ingen lyskryds nogle steder, så når man kommer til en anden vej, ”dytter man sig frem” og passerer hinanden med meget få centimeter. Det skal man lige vende sig til.
Endvidere er man bare det mest spændende at kigge på – eller måske er ”glo” eller ”stirre” bedre. Alle kigger interesseret på en, men det var jeg forberedt på, så jeg forsøger at lade som ingenting. Dog lidt svært når de direkte stiller sig op en meter foran mig når jeg sidder og drikker lidt vand på en bænk. Så vil jeg til gengæld have et billede af dem, hvilke de accepterer.

Og så er der varmen. Hver gang man kommer ud fra et airconditioneret rum, banker den en i møde. Det er lidt som at gå ind i en mur. Og der lugter lidt mærkeligt alle vegne. Selv pengene – der jo som bekendt ikke plejer at lugte! Men jeg glæder mig alligevel meget til at se Delhi igen til december – og vise Rikke lidt rundt blandt alle de spædende seværdigheder, inden vi tager sydvest på til Rajastan og Goa.

Desværre kunne jeg ikke trække den længere end 3 dage – på trods af paragurt forebyggende piller, har jeg fået ”turistmave”, hvilket betyder ikke så få ture forbi toilettet. Jeg håber meget at det går over eller bliver mindre, for det er hårdt konstant at være på 10 minutters beredskab – herefter er det rigtig kritisk…

Jeg har selvfølgelig taget en masse billeder, men jeg venter lidt med at sende dem til jeg kommer til Calcutta, hvilket jeg regner med at gøre omkring d. 31. august. Forventer at lave en weblog (blog), hvor jeg så kan uploade billederne til. Webcam og headset kommer nok også først til at køre her.

Håber at det går godt derhjemme? Jeg nåede jo heldigvis lige at se mange af jer inden jeg tog af sted, så der er nok ikke meget nyt at fortælle, men hold jer endelig ikke tilbage af den grund. Det er dejligt at få mails, når man er langt hjemmefra!

Hiertelige hilsener,
Adam