Det er sejt at hedde Adam

Ifølge Danmarks statistik (DST), er andelen af babyer der får det smukke fornavn Adam, stærkt stigende. Siden midtfirserne (hvor DST begynder at registrere fornavne), er der, med få undtagelser, blevet flere og flere Adam'er i Danmark. Mine forældre må for en gang skyld have været lidt foran deres tid, for også min søsters navn (Emilie) er steget ganske betragteligt siden startfirserne - men er dog faldet lidt igen.
Mine bedsteforældre har ikke tilsvarende været lige så proaktive: Der er ikke en eneste dansk knægt, der de sidste 7 år er blevet døbt "Kjeld". Det ser lidt bedre ud med "Linda".

Hvad er et navn?
"Åh, Romeo", udbryder Julie i begyndelsen af den mest kendte scene i Shakespeares drama om de elskende fra Verona, mens hun besværger Romeo til at opgive sit navn og blive sig selv. Hun fortsætter: "Hvad er et navn? Det vi kalder rose,/ vil dufte lige sødt hvad end det kaldes".

Jeg vil mene, der ligger meget identitet i et navn. Som god konstruktivist, ved jeg selvfølgelig godt, at denne mening er til konstant forhandling og at forskellige historiske perioder og sociale samfundslag prioriserer forskellig fortolkninger og forståelser ind i det samme navn. Men får man ikke forskellige associationer til Signe i forhold til Victoria?
Måske kan forståelsen (og selvforståelsen) være præget af, om ens navn har været et hyppigt brugt navn? Jeg tror der gik næsten 15 år, før jeg mødte en jævnaldrende Adam. Jeg kan huske jeg tænkte: Hvad bilder han sig ind - det er mit navn! Derimod har det i mine barndomsår vrimlet med børn der hed: Martin, Kasper, Peter, Michael, Jacob osv og for pigernes vedkommende: Pia, Sarah, Louise og Rikke. De blev så kaldt Kasper K og Kasper C osv. Det problem havde man ikke som Adam, imidlertid blev man ofte afkrævet et svar på, "Hvor Eva var henne, ho ho ho ...". Engang ville jeg gerne have heddet Joakim - det er jeg nu glad for at jeg ikke hedder i dag!

I disse tider er det så blevet moderne med oldeforældre-generations navne som Mathilde, Emma og Laura, Lucas, William m.m. Har ikke studeret navne, men umiddelbart ligner det en meget overordnet tendes, at top-navne bliver gentaget med 3 generationer, eller nogenlunde hvad der svarer til en dansk menneskealder. Så lille junior hedder det samme som gamle olde. Personligt synes jeg også, at mange af de gamle/nye navne er smukke, så jeg passer godt ind i billedet. "Nu skal det være anderledes i forhold til da man selv var barn", men når alle tænker sådan, skal man tænke sig om en ekstra gang, hvis man vil differentiere sig.

Neumann-Pontoppidan?
Jeg skal som (måske) bekendt giftes til maj. Derfor skal jeg lige hilse og sige, at også efternavne kan volde hovedbrud. Når to ret bastante efteravne fx Neumann (tysk ynde, grundighed og entrepreneurånd) skal kombineres med Pontoppidan (gammel litterær slægt, opgør, oprør - svært at stave) kan det give anledning til lange diskussioner. I (de gode) gamle dage var det meget nemmere: kvinden tog per tradition mandens efternavn. Ikke så meget at diskutere. I Island er reglerne endnu mere faste. Men i vore dages refleksive kultur, kan man ikke henvise til tradition. Der skal mere slagkraftig argumentation på banen fx: "Alle hedder Jensen, så derfor syntes jeg vi skal hedde mit Tugwell. Om 3 generationer er det sikkert omvendt; der er det hipt at hedde Jensen!

Både Rikke og jeg har et forhold til vores efternavne. Mit navn igennem en 2 årig periode i forsvaret var "Neumann", og Rikke nedstammer (næsten) direkte fra den gamle Nobelpristager i Litteratur. Da vi for et par uger siden forelagde problemet for nogle venner sagde en: "Adam, du er en Neumann, og Rikke du er en Pontoppidan". Vi kunne jo ikke have sagt det bedre selv. Men hvad gør man så? Skal vi så hedde hvert sit efternavn? Måske ikke så familie-agtigt? Men hvis man nu er en Neumann, kan man så pludselig hedde Pontoppidan? Er det ikke Rikke, der skal indse, at "en rose dufter lige så godt, om den hedder Pontoppidan eller Neumann".

Nå, man helt konkret:
Adam Winkler Pontoppidan? (Jeg er jo en Neumann, så Nej!)
Adam Pontoppidan Neumann? (lidt synd for Winkler ...)
Adam Neumann-Pontoppidan? (Binde streg har altid virket lidt mærkeligt syntes jeg)
Adam Winkler Pontoppidan Neummann? (for langt?)
Adam Pontoppidan (Nej-nej-nej)
Adam Winkler Neumann (tilpas)

Jeg må have en af mine regnekyndige venner til at beregne, hvor mange kombinationer der egentlig er? Komplet med bindestreg, og en og to mellemnavne.

Nå, fortsættelse må følge. Heldigvis kan jeg jo fortsat underskrive mig med mit seje fornavn
Adam

Bryllupsblog??

Som det måske er de ærede bloglæsere bekendt, skal jeg giftes til maj. I den forbindelse omdannes bloggen derfor midlertidigt til en bryllupsblog. Der vil både komme indlæg om tanker og forberedelser til brylluppet, ligesom andre indlæg vil have karakter af "praktisk information" i forhold til bryllupsgæsterne. De øvrige sædvanlige indlæg, som kun har det til fælles, at de intet har til fælles, vil være tilbage at finde i midten af juni :-)

De bedste hilsener
Adam