28. april 2008

Bryllups FAQ og andre oplysninger


I har ikke skrevet noget om påklædning - er der dresscode?
Nej, vi vil helst ikke ligge os fast på en dresscode, men det må gerne være festligt og rart at danse i senere. Man ser godt ud i tøj man føler sig tilpas i! Har du en smuk kjole, så ta' den på. Der bliver lidt tid efter vielse og reception, hvor man har mulighed for at skifte til festtøj.
For herrernes vedkommende kan det oplyses, at brudgommen er i klassisk mørkt jakkesæt med smokingskjorte og kravatte, så man må gerne tage smoking på om aftenen.

Må man tage militære uniformer på?
Ja da

Hvordan fungerer det med indkvartering?
Feriekolonien ligger isoleret, der er ca. 2 km til nærmeste asfalterede vej, så som udgangspunkt håber vi på, at de fleste vil glemme alt som "er det dig eller mig der kører", og feste og danse natten lang. Man bliver indkvarteret på 4 mandsværelser, og vi modtager meget gerne ønsker ift. hvem man gerne vil sove sammen med. Vi har allerede siddet og bakset lidt med en indkvateringsplan, og prøver så vidt muligt at sætte folk sammen med familie og venner man kender i forvejen. Men kabalen kan ikke gå helt op, så meget få får mulighed for at lære et par nye mennesker at kende.
Derudover er der enkelte to-mandsværelser, hvor folk over firs samt helt nybagte forældre bliver forfordelt. Rent praktisk vil der på dagen bliv hængt en indkvarteringsplan op.
Hvad er det nu man selv skal ha' med?
Sengetøj og sengebetræk.

Vil der foregå noget fælles om søndagen?
Nej, ikke umiddelbart. Der er ta' selv morgenmad med kaffe, juice, brød, m.m. Vi har kolonien frem til klokken 14. For øvrige forslag til aktiviteter se i øvrigt andet blogindlæg.

Skal man selv rengøre sit rum inden man rejser?
Ja, værelset skal være i samme stand, som da man overtog det.

Kan jeg/vi hjælpe med noget?
Der er mere eller mindre styr på det hele. Hvis man er meget ihærdig, kan man ringe til os weekenden inden, så kan vi nok finde et punkt på "to do listen". Ellers kan man gemme energien til oprydningen søndag sen formiddag :-)

Mere info følger ...

Lidt afsluttende statistik:

Gæster på brudens side/gæster på gommens side:
37/32

Gæster fra brudeparrets generation/ forældregenerationen/ Bedsteforældregenerationen:
49/19/1

Brudeparrets familie/ brudeparrets venner:
37/32

Antal kvindelige gæster/ antal mandlige gæster:
33/36

Er der yderligere spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at ringe, sende en mail eller skrive spørgsmålet i kommentarfeltet.

De hierteligste hilsener fra
Rikke og Adam

25. april 2008

Bryllupsønsker



Efter at have opdateret og tilføjet et par ekstra ønsker, følger her vores ønskeliste. Det er ikke umuligt, at der helt op til brylluppet (hvor mange erfaringsmæssigt køber gaver - tag det fra to gamle gavekoordinatorer) følger et par ekstra ønsker. En ønskeliste må dog aldrig afholde folk fra at give den helt personlige gave, som man aldrig vidste man ønskede sig. Bemærk, de forskellige links fører blot til et billede eller beskrivelse af gaveønsket, ikke nødvendigvis til den billigste forhandler.


Gavekoordinator: Linda Neumann, telefon 4497 9982, linda.neumann@bigfoot.com

  • NY - Skovturstæppe
  • NY - Et lækkert picnicsæt, bestik, glas, tallerkener m.m.
  • Gulvlampe fra Bestlight: BL3 floor med sort lampeskærm (ca. 5.000 kr)
  • En Ipod Classic i hvid/sølv, 80 GB eller mere
  • Docking station til Ipod
  • Royal Copenhagen: 3 stk. musselmalede dybe tallerkener i ”riflet”. Serienummer: 1/165 (kun antikvarisk)
  • Musselmalet kaffekop med høj hank, serienummer: 1/72
  • Royal Copenhagen: Aflange serveringsfade fra Megamussel (blå)
  • En blænder der kan knuse is.
  • Moccamaster kaffemaskine i sort til 12 kopper, model K741 Homeline
  • Rejsekufferter i to forskellige størrelser. Håndbagage og en lidt større
  • Lampe til over køkkenspisebordet: Caravaggio pendel (P2) i sortlakeret aluminium: design Cecilie Manz, rød ledning (ca. 1.500kr)
  • En stor uldplaid, der passer til vores sofa. (mørkebrun eller rustfarvet)
  • Luksussengetøj med ekstra længde, brunlige nuancer
  • Ovnfaste fade fra Pulliviut
  • Stegegryde fra Scanpan, 7,5 liter
  • Kokkekniv fra Global, model G2
  • Georg Jensen middagsbestik, model Copenhagen: Ske, Kniv og gaffel, alle i mat
  • Georg Jensen, model Copenhagen, serveringsbestik i mat
  • Fontaine vinglas fra Holmegaard, rød- og hvidvin
  • Et videokamera med optagelse på harddisk
  • Old farmer grillbestik fra Gense, kniv og gaffel
  • Ekstern harddisk, minimum 500 GB
  • Et dampstrygejern
  • En 50 liter vandrerygsæk fra Haglöfs (Har en på 70 L)
  • Fejebakke og lille kost fra Normann
  • Kongespillet, evt. kendt som kubb eller vikingespil.
  • Måske en trådløs stikkontakt fra Lauritz Knudsen ;-)
  • Oplevelser: fx gavekort til restaurant, teater eller opera
  • Mindre design- og kunstgenstande
  • Vi ville også blive henrygte, hvis nogen ville give os et "gavekort" til at hjælpe med at montere en ny bordplade i massivt træ i køkkenet. Evt. i løbet af sommeren
  • Her kan stå lige præcis din/jeres personlige gave ...

Vi ønsker os også disse møbler, men har ikke haft tid til at beslutte farve og træsort, hvorfor vi ville blive glade - rigtig meget endda - for et gavekort (Evt. til dele af det)

22. april 2008

Sønderjylland on a shoestring

Kære bryllupsgæster,

For manges vedkommende, er det jo ikke hver dag man kommer til Sønderjylland. Hvis du/I har lidt ekstra tid, følger her et par lokale seværdigheder - specielt anbefalet af brudeparret :-)
Hvis du vil vide mere, tryk på linket.

Sønderjylland:

- Sønderborg Slot

- Gråsten Wellness center

- Historiecenter Dybbøl Banke

- Den berømte Dybbøl Mølle - ligger tæt ved historiecenteret

- Gendarmstien smuk gåtur ad kystvejen helt til Sønderborg

- Man kan også lægge vejen forbi, og se hvor brudgommen tilbragte 8 måneder på Hærens sergentskole i Sønderborg

- Gråsten slot, hvor vielsen finder sted, er ligeledes et besøg værd. Da Dronningen bor på slottet vil der kun være åbent for offentligheden umiddelbart før og lige efter vielsen. Man kan læse mere om slottet her.

Nordtyskland:

Med en "afstand" på godt 20 minutter i bil, er Nordtyskland absolut indenfor rækkevidde. Har du/I tid, kunne vejen for eksempel blive lagt forbi:

- Flensborg, regionens hovedby

- Dannevirke

- En tur til tyskland og handle lidt billigt ind?