Opslag
Namasté,
Nu har jeg i snart 1½ uges tid haft dårlig samvittighed over ikke at have skrevet hjem, så nu må jeg vist hellere komme i gang…
Jeg har nu valgt fag og selv om man lejlighedsvis skal knibe sig i armen, er det også gået hen og er blevet hverdag i Indien.
Jeg står op ved 7.30 tiden (eller rettere, bliver som regel vækket af en af de to andre danskere - Jacob eller Kasper), og tager så ned og styrketræner, løber eller spiller badminton en lille times tid inden der er morgenmad ved 9-tiden. Den første lektion starter først klokken 9.45, (Så underviserne kan kæmpe sig igennem trafikken udenfor campus), så morgenerne er dejlig lange og ustressende. Herefter har jeg lektioner til klokken enten 15.45 eller 17.30, kun afbrudt af 45 min. frokost eller enkelte mellemtimer, hvor jeg sidder og læser på biblioteket. Jeg har 28 lektioner om ugen, så jeg tilbringer meget tid i auditorier. Fra 17 til 18 er der ”Snack” som typisk består af te og kiks + noget wienerbrødsligende noget. Herefter sover jeg nogle timer eller laver gruppearbejde inden der er aftensmad fra 20 til 21. Aftenerne er meget specielle fordi mange (og som regel også jeg) først går i seng ved 3-4 tiden. Så fra 22 til 03 tiden forbereder jeg, laver gruppearbejde, ser downloadede film eller snakker med Rikke, der hjemme i DK endelig er kommet hjem fra Badminton. Det er også i dette tidsrum jeg kækt melder ud at jeg selvfølgelig er klar til træning næste morgen, hvilket jeg altid bittert fortryder når døren bliver hamret ind næste morgen…
Jeg har valgt 7 fag svarende til 42 ECTS point, hvilket er lidt ambitiøst i betragtning af, at det kun er et trimester. Jeg tager 2 marketingfag, et strategifag, et kommunikationsfag og 3 lidt ”kreative fag” hvor fokus er på henholdsvis indisk filosofi, selvets psykologi og innovation (ho ho). De fire første er meget ”business as usual”, hvor forelæseren får et lidt tomt udtryk hvis man spørger for meget til teoriernes epistemologiske grundlag eller teoriarkitektur generelt. Til gengæld er der mange ”antagelser”, men generelt er de på et højt undervisningsniveau.
De tre sidste fag er mere leg. Psykologifaget går ud på at for at man kan blive en god leder, skal man kende sig selv, så det gennemgår forskellige klassiske personlighedsteorier og har mange små sjove øvelser og test. Efterhånden er det gået hen og er blevet mit yndlingsfag, bl.a. fordi professoren er meget dygtig og inspirerende. Det er dog ret arbejdstungt, bl.a. fordi vi både skal lave et gruppeprojekt og lige skrive vores selvbiografi og analysere den via de gennemgåede teorier, eller hvad vi nu har lyst til at trække på. Der skal kæmpes lidt for pointene er dette fag.
Så går det nemmere i mit fag om indisk filosofi, hvor eneste krav er at man skriver sin dagbog hver dag, og aflevere en lille opgave til sidst. Faget er helt ufattelig kedeligt, dels pga. professoren, men også fordi teorierne i mine øjne er meget ”lommefilosofiske”. Senere er jeg dog sikker på at jeg vil synes, at det var meget kontrastfyldt at tage skoene af inden man går ind i det runde auditorium, og afslutte med 10 minutters ”Quality mind process”/meditation inden timen slutter.
Det sidste kreative fag foregår i mine øjne højst på 1. års bachelorniveau. Vi skal lære at blive mere kreative, så vi laver alle mulige mærkelig øvelser for at opnå dette. Jeg forsøgte indledningsvist (som også tilfældet i ovenstående fag) at gå ind til det med et åbent og fordomsfrit sind, men når først man har kæmpet sig igennem Kant, Luhmann, Porter og andre tunge drenge, har man svært ved at tage opgaven: ”hvor mange ting kan du bruge en tandbørste til” specielt seriøst. Vi skal dog både lave en opgave om en kreativ person og en gruppeopgave + præsentation om et kreativt firma, så om ikke andet får jeg da talt og skrevet en masse engelsk og lavet nogle power point præsentationer.
Nå, jeg skal desværre allerede til at holde her inden jeg rigtig kom i gang. Vi har lige fået ferie i en uge i anledning af Durga Puja (det godes sejr over det onde), som er Indiens største festival. Størst af festlighederne i Calcutta, der er Indien kulturelle centrum. Det er verdens næststørste festival efter Rio karnevalerne, og arrangørerne forventer ca. 25 millioner deltagere. Det lader vi lige stå et øjeblik…
Vi har lejet hotelværelser inde i byen, så vi ikke skal frem og tilbage. Derudover udnytter jeg ferien til en tur nordpå til Darjeeling, Sikkim og Bhutan. Mere om det ved en senere lejlighed.
Jeg har det stadig strålende. Arbejdspresset har endnu ikke været overvældende
Har vedhæftet et billede af mit værelse og udsigten fra mit værelse.
Hiertelig hilsen
Adam
8. september 2006
5. september 2006
Rejsebrev fra Calcutta 1
(Oprindelig sendt hjem som mail pr. ca. 05.09.2007
Namasté, (måske skulle jeg lige præcisere: efter at have spurgt en del til råds betyder det ”hej, venlige menneske(r) som jeg respekterer – fantastisk så meget mening man kan få ind i ét ord)
Ikke fordi alting er faldet fuldstændig på plads og er blevet stabiliseret, men her lige et par ord fra Indien. Jeg er midt i min ”shoppingweek”, hvor jeg skal vælge fag. Det er ret hårdt, jeg forsøger at gå til så mange fag som muligt, hvilket betyder 9-12 timers undervisning hver dag – fra 8.00 til 19.30 inkl. En mindre frokostpause.
Jeg nåede at tilbringe 13 dejlige dage i Nepal inden det igen blev hverdag – eller hvad man nu skal kalde det – der er meget få ting der ligner det derhjemme. Jeg fik både bjerg- og jungletrekket, lavet white water rafting og slappet lidt af og oplevet en ny kultur.
Nu er jeg så ankommet til Calcutta og har fået mig et glimrende lille studieværelse på en 10 m2. Der er både "fan" (sådan en der snurrer rundt i loftet) og en lille altan med morgensol og udsigt til en kæmpe trækrone. Ellers er det ret sparsomt indrettet med seng, skrivebord og skab. Jeg har erhvervet mig nogle male- og tegne redskaber så jeg kan få lidt op på væggen når jeg får tid. Så har jeg købt et subwoofer system til min bærbare, så jeg kan høre musik og have bedre lyd på DVD’er.
Campus er en lille oase 15 km udenfor Calcuttas millionby (13.8 mil). Det er et gammelt fuglereservat, med mange små og store søer, hvilket hjælper med at holde temperaturen lidt nede – selvom den endnu ikke har været under 28 grader. Lejlighedsvist øser det ned i 5-6 timer (inden jeg ankom, i op til 3 dage nonstop) så store dele af campus bliver oversvømmet. Fugten gør at alting bliver lidt klæbrigt, og at man to gange om dagen lige skal have et bad.
Alle studerende bor på campus og der bliver lavet 4 daglige måltider, så det er lidt som at bo på en kostskole. Det er rart hverken at skulle tænke på indkøb, madlavning, opvask, betale regninger, (giver 200,- måneden for mad) transport eller arbejde. Jeg skal bare studere. Jeg har heller ikke fjernsyn til at tage al min tid, men til gengæld er der masser af DVD film i omløb. Dog er jeg ofte på dr.dk for at høre internetradio eller bare surfe lidt nationale nyheder.
Inderne er helt utrolig venlige og imødekommende!! Der er mindst 10 der har banket på min dør og spurgt om der er noget de kan hjælpe med. Rart at hjælpen kun er 5 meter væk og kan nås 24 timer i døgnet. De fleste sover sidst på eftermiddag og først på aftenen, og er så ellers oppe næsten hele natten. Ved 3 tiden (A.M.) er der virkelig gang i campus med musik, studiegrupper og folk der spiller basketball. Det skal man vist lige vende sig til. Jeg går allerede i seng ved 2.30 tiden.
Ellers har jeg tabt mig 3-4 kilo på godt 3 uger, primært i den første tid hvor jeg led af ”Alli Babbas forbandelse”…Det er så fugtigt at det er umuligt at løbe mere end 15 minutter, så løbetræningen er udskudt til det bliver køligere senere på året. Til gengæld står den på styrketræning og yoga hver morgen. En god måde at starte dagen på, og faciliteterne er ganske fine efter indiske standarder.
Maden er desværre meget ensformig: Æg, toast og cornflakes til morgen, kylling og ris til frokost og en lidt anderledes tilberedt kylling med ris til aften. De laver det samme hver dag, så det er jeg allerede blevet træt af. Dog er der en ”nightmess” der har åbent døgnet rundt.
Det en meget specielt at blive undervist af indiske professorer. Nogle diskvalificerer sig selv ved at være fuldstændig umulige at forstå, men de har også meget forskellige pædagogiske indgangsvinkler. En giver de studerende karakterer for hver eneste time, og er meget autoritativ og oversergent-agtig, andre er mere ”laidback” og lader de studerende kommer til orde. Den mest ekstreme slutter dobbeltlektioner af med 10 minutters meditation.
Generelt er der en meget ”business as usual” tilgang til Management. Der findes en sandhed/”best practice”, og det er dén man skal lære og kunne anvende for at blive til noget. Men det modsatte er også repræsenteret: Der er mange kreative øvelser, hvor man skal lære at tænke ”out of the box” – Det kan godt være lige på grænsen til det uakademiske. Men generelt bliver der ikke stillet så mange kritiske spørgsmål til teorierne (Som man kunne ønske…).
Der var vist hverken hoved eller hale i det jeg fik skrevet her, blev nedskrevet lidt som det blev tænkt, men håber det gav lidt indsigt trods alt…
Hiertelig hilsen,
Adam
Skypenavn: teleadam4949
Namasté, (måske skulle jeg lige præcisere: efter at have spurgt en del til råds betyder det ”hej, venlige menneske(r) som jeg respekterer – fantastisk så meget mening man kan få ind i ét ord)
Ikke fordi alting er faldet fuldstændig på plads og er blevet stabiliseret, men her lige et par ord fra Indien. Jeg er midt i min ”shoppingweek”, hvor jeg skal vælge fag. Det er ret hårdt, jeg forsøger at gå til så mange fag som muligt, hvilket betyder 9-12 timers undervisning hver dag – fra 8.00 til 19.30 inkl. En mindre frokostpause.
Jeg nåede at tilbringe 13 dejlige dage i Nepal inden det igen blev hverdag – eller hvad man nu skal kalde det – der er meget få ting der ligner det derhjemme. Jeg fik både bjerg- og jungletrekket, lavet white water rafting og slappet lidt af og oplevet en ny kultur.
Nu er jeg så ankommet til Calcutta og har fået mig et glimrende lille studieværelse på en 10 m2. Der er både "fan" (sådan en der snurrer rundt i loftet) og en lille altan med morgensol og udsigt til en kæmpe trækrone. Ellers er det ret sparsomt indrettet med seng, skrivebord og skab. Jeg har erhvervet mig nogle male- og tegne redskaber så jeg kan få lidt op på væggen når jeg får tid. Så har jeg købt et subwoofer system til min bærbare, så jeg kan høre musik og have bedre lyd på DVD’er.
Campus er en lille oase 15 km udenfor Calcuttas millionby (13.8 mil). Det er et gammelt fuglereservat, med mange små og store søer, hvilket hjælper med at holde temperaturen lidt nede – selvom den endnu ikke har været under 28 grader. Lejlighedsvist øser det ned i 5-6 timer (inden jeg ankom, i op til 3 dage nonstop) så store dele af campus bliver oversvømmet. Fugten gør at alting bliver lidt klæbrigt, og at man to gange om dagen lige skal have et bad.
Alle studerende bor på campus og der bliver lavet 4 daglige måltider, så det er lidt som at bo på en kostskole. Det er rart hverken at skulle tænke på indkøb, madlavning, opvask, betale regninger, (giver 200,- måneden for mad) transport eller arbejde. Jeg skal bare studere. Jeg har heller ikke fjernsyn til at tage al min tid, men til gengæld er der masser af DVD film i omløb. Dog er jeg ofte på dr.dk for at høre internetradio eller bare surfe lidt nationale nyheder.
Inderne er helt utrolig venlige og imødekommende!! Der er mindst 10 der har banket på min dør og spurgt om der er noget de kan hjælpe med. Rart at hjælpen kun er 5 meter væk og kan nås 24 timer i døgnet. De fleste sover sidst på eftermiddag og først på aftenen, og er så ellers oppe næsten hele natten. Ved 3 tiden (A.M.) er der virkelig gang i campus med musik, studiegrupper og folk der spiller basketball. Det skal man vist lige vende sig til. Jeg går allerede i seng ved 2.30 tiden.
Ellers har jeg tabt mig 3-4 kilo på godt 3 uger, primært i den første tid hvor jeg led af ”Alli Babbas forbandelse”…Det er så fugtigt at det er umuligt at løbe mere end 15 minutter, så løbetræningen er udskudt til det bliver køligere senere på året. Til gengæld står den på styrketræning og yoga hver morgen. En god måde at starte dagen på, og faciliteterne er ganske fine efter indiske standarder.
Maden er desværre meget ensformig: Æg, toast og cornflakes til morgen, kylling og ris til frokost og en lidt anderledes tilberedt kylling med ris til aften. De laver det samme hver dag, så det er jeg allerede blevet træt af. Dog er der en ”nightmess” der har åbent døgnet rundt.
Det en meget specielt at blive undervist af indiske professorer. Nogle diskvalificerer sig selv ved at være fuldstændig umulige at forstå, men de har også meget forskellige pædagogiske indgangsvinkler. En giver de studerende karakterer for hver eneste time, og er meget autoritativ og oversergent-agtig, andre er mere ”laidback” og lader de studerende kommer til orde. Den mest ekstreme slutter dobbeltlektioner af med 10 minutters meditation.
Generelt er der en meget ”business as usual” tilgang til Management. Der findes en sandhed/”best practice”, og det er dén man skal lære og kunne anvende for at blive til noget. Men det modsatte er også repræsenteret: Der er mange kreative øvelser, hvor man skal lære at tænke ”out of the box” – Det kan godt være lige på grænsen til det uakademiske. Men generelt bliver der ikke stillet så mange kritiske spørgsmål til teorierne (Som man kunne ønske…).
Der var vist hverken hoved eller hale i det jeg fik skrevet her, blev nedskrevet lidt som det blev tænkt, men håber det gav lidt indsigt trods alt…
Hiertelig hilsen,
Adam
Skypenavn: teleadam4949
Abonner på:
Opslag (Atom)