Rejsebrev fra Bombai

(Oprindelig sendt som mail 11.01.2007)

Kære alle,

Namasté. Her kommer den sidste lille hilsen fra Indien.

Efter at have været i både Øst-, Vest- og Nordindien, var det jo meget passende, at Rikke og jeg slutter af i syd i den lille stat ”Kerala” ved Indiens sydvestkyst. Vi har valgt en af de lidt større byer ”Cochin”, som vi har hørt meget godt om. Temperaturen har fået endnu et lille hak opad igen og det er også blevet lidt mere fugtigt i vejret. Vores fly i går var fire timer forsinket, så vi ankom klokken et i går nat, men havde heldigvis bestilt ”home accomodation” hos en indisk familie der lejede værelser ud. At køre i taxa om natten i Indien er lidt mærkeligt, fordi der ikke er andre oppe end hunde, køer og taxachauffører. Alle sover så de kan stå tidligt op næste morgen. Den der sover længe bliver muligvis til en snorkende bjørn i sit næste liv?

Her er virkelig dejligt! Det var der egentlig også i Goa, hvor vi tilbragte 6 dejlige dage og fejrede Nytår, men det var noget mere turistet og lagt mere an på strandferie. Vi var der i den absolutte højsæson, så priserne var næsten europæiske (læs: alt var 4-5 gange så dyrt som andre steder i Indien) og vi oplevede inderne der som lidt halvgriske – nogle af dem i hvert fald. Måske var det bare fordi de virkelig scorer mange penge i denne periode, så de har ikke rigtig tid til folk der ved hvad ting koster i Indien.

Jeg tager nu også hul på den sidste uge i mit Indienophold. Det er med blandet følelse, for det har virkelig været en dejlig tid, men jeg må også indrømme, at jeg glæder mig lidt til at komme hjem og være sammen med jer alle sammen igen. Det har været stressende sine steder bl.a. op til eksamenerne i starten af december, men overvejende har det været en sorgløs tid, hvor det bare har gået ud på at få så mange indtryk og oplevelser som muligt. Men alting har en ende, og en udveksling har kun en, så nu går turen hjem til dansk vinterhverdag. Lige her som jeg sidder i skyggen og kigger ud over sydindiens berømte ”backwaters” i vel omkring 28 grader, 3½ måned siden jeg sidst har oplevet fænomenet ”regn”, kunne afrejsen måske godt skubbes et par uger mere…

Efter at have tilbragt 5 måneder i Indien, er der måske nogle der tror, jeg kommer hjem og fremtryller den ene himmelsk krydrede masalaret efter den anden. Det må jeg desværre på forhånd afvise. Sandheden er at jeg ikke har så meget som rørt i en gryde siden jeg tog fra Danmark. Det har udelukkende stået på kantinemad og restauranter, 3 gange hver eneste dag, så jeg er spændt på at se, om jeg overhovedet er i stand til at operere et komfur, når jeg kommer hjem. Desuden er jeg blevet træt af indisk mad. Det kan være godt hvis det bliver lavet ordentligt, men det varer rigtig lang tid, inden jeg skal have ris og kylling og karry igen. Der går derimod lige præcis to minutter fra jeg er landet i Frankfurt, til jeg står i køen i McDonalds. Selvom der muligvis kun er 15% oksekød i bøffen, så vil jeg lukke øjnene og nyde hver en lille bid…

Folk med kendskab til min yderst ringe evne til at indtage stærk mad, har garanteret også tænkt: ”Hvordan har han egentlig klaret den stærke mad i chillyens hjemland”? Pænt skidt vil jeg sige. Der har ikke rigtig været nogen fremgang at spore. Jeg er sikkert faldet et par grader i tjenernes øjne når jeg har bedt om ”not so spicy please”, men hvis jeg lejlighedsvist – i et øjebliks lune – har undladt, har reaktionen kommet prompte og jeg har lignet en lille svedende tomat. Så Rasmus, jeg skal stadig have min egen lille gryde når du laver chilly concarne, tak.

Jeg har lagt nogle billeder fra de sidste to ugers rejseri ud på min blog:

http://www.adamneumann.blogspot.com/

Det er svært at opsummere et så langt ophold i en mail. Jeg tog først og fremmest af sted for at få talt og skrevet noget engelsk og opleve en helt anden kultur. Disse kriterier er til fylde indfriet. Det faglige niveau har været lidt skuffende, og jeg må erkende at jeg valgte galt med nogle af mine fag, men jeg er stadig tilfreds. Jeg har fået meget ud af at arbejde sammen med folk fra andre kulturer og faglige baggrunde og jeg har lavet så mange præsentationer at jeg igen, som da jeg var sergent, føler mig mere hjemme foran, and bag kateteret. Med hensyn til at se en anden kultur, har jeg lige talt, at jeg har boet 29 forskellige steder siden min afgang, så jeg har da været lidt omkring…

Jeg håber at alle har det godt - vi ses inden længe.

Hiertelig hilsen,
Adam