Glaedelig jul

(Dette billede er taget 24. December 2006 klokken 15.30, GMT +4.5)

Kaere alle,

Ja, saa blev det minsanten atter jul.

Dette aar adskiller sig dog en anelse fra tidligere, idet jeg lige nu befinder mig under sydlige himmelstroeg. Er lige kommet hjem fra en 4 timers camelsafari - ifoert nissehue i dagens anledning, og er ogsaa en anelse svimmel (soesyg/kamelsyg?) Sidder lige nu paa en lille internetcafe i Pushkar i Rajasthan og kan se tilbage paa nogle gode dage i henholdsvis Varanasi, gensyn med Delhi, Agra med smukke Taj Mahal, Rantambore tigerpark - der dog var lukket vistnok pga. krybskytteri, Jaipur og nu total afslapning i Pushkar. De naeste par dage vil vi tilbringe i Jaisalmer - En oerkenby helt ude vestpaa taet paa graensen til Pakistan.

Rikke og jeg vil nu begive os af sted hen for at finde et hyggeligt sted at fejre jul. Der er flere restauranter der reklamerer med "Western Christmas atmosphere", men da vi befinder os i en hellig by hvor indtagelse af koed af strengt forbudt, bliver det madmaessigt ikke helt som det plejer. Maaske en julepizza?

Her kommer lige et par billeder mere fra Pushkar - det er jo en billedblog...

Rigtig glaedelig jul!!

Auto portrait

Live can be told in numerous ways. The conventional metaphor for life is life as a path or as a string, where occurrences follow one another like pearls on a string. It is thought that it is the same person running through all the events, though experience changes him. A chain of events is bound together by proximity in time. Its logic is chronology.


Life can also be told on the basis of selected resemblances. The criterion for selection is not continuity in time but similarity by theme. From this point of view, life is not a string, but many strings, from which is possible to weave many different tapestries. The tapestry depends on the chosen criterion for similarity. The logic of the tapestry is the logic of patterns: The pattern has priority over time. The smallest constituent part of the tapestry is not the event, but the knot: The connexion of temporally remote events is revealed as coherent.

(The first two passage from my autobiography. To comply with a rising demand, the text is in English. Hope it’s OK for my Danish readers. A special thank to Aristotle)

Diamond Harbour Road 1

At komme ud fra campus er virkelig som at tage et skridt ind i en helt anden verden. Indenfor er folk tilnærmelsesvist lidt som mig; forsøger at tage sig sammen til at lave lektier, laver sport og anden adspredelse og tamper lejlihgedsvist desparat i tastaturet før en deadline. Udenfor er alt bare SÅ anderledes. Indtagelse af uendelige mængder nærende, men enerverende ensformig ris, er vel det noget af det eneste vi har til fælles.


Her følger en serie ukommenterede billeder jeg tog en tilfældig hverdagsmorgen. Stod op ved 06.30 tiden - hvilket er meget tidligt for et B-menneske som mig - og gik ned ad Diamond Harbour Road - den vej, mit campus ligger på.

Cricket 1

Cricket, forment ikke et spil der kommer til at optage meget af min tid fremover, men det var sjovt at prøve at spille det og forundres over hvad der kan få 600 millioner indere til at gå helt i stå (hvilket siger en del) når der er verdensmesterskaer og Indien spiller. Her har mit hold lige vundet. Jeg havde kontakt med bolden hele 4 gange i løbet af 45 minutter, så det var meget udslagsgivende at jeg var med. Billedet er taget klokken 2 på en tilfældig hverdagsnat, et meget naturligt tidspunkt at spille. Der er i øvrigt et par stykker af disse gutter jeg jævnligt snakker med, da jeg har skrevet, eller skriver opgave med dem. Kuchal (med battet til venstre) er lige blevet ansat i Deutche Bank i New York og kan se frem til at tjene ca. 1.000 gange mere end en skoforhandler på gaden i Calcutta.


Cricket går i al sin enkelthed ud på at ramme et gærde med en bold - eller en plastik stol når man ikke har andet til rådighed. "The Batman" skal så slå den væk, og de andre skal fange den inden den går ud af banen. En form for avanceret rundbold.






Her er et par stykker af de ca. 60 tilskuere der i åndeløs spænding følger begivenhederne på banen. Der bliver virkelig heppet igennem

Andaman Islands

I uge 45 velfartede internationale virksonheder til campus for at headhunte ALLE de indiske studerende. Der var dog ingen jobtilbud til udvekslingsstuderene, så vi var en lille gruppe der satte kursen sydøst mod en lille isoleret øgruppe i Det Indiske Ocean. Her tog et lille paradis imod os...

Andaman Islands. Definitionen på et tropisk driverliv. 30 grader, blå himmel, kridhvide strande og smaragd blåt vand med farvestrålende fisk allerede fra 1½ meters dybte.
Der var helt uforståelig få turister, så man gik konstant rundt med en følelse af at være et meget unikt og uopdaget sted. Tag tre forskellige fly og slut af med en to timers bådtur, så kan I også stå lige præcis her...





Her er vi så. 10 europæere fra 5 forskellige lande på vej ud til et af øens bedste snorklesteder. En aktivitet jeg kom til at holde meget af.

Når de eneste oplevelser man har af tropiske saltvandsfisk stammer fra barndommens utallige ture til Danmarks Akvarium, er det en helt anden og herlig fornemmelse af boble rundt, følge fiskestimer og iagttage blæksprutter, skildpadder og andre forunderlige væsener i deres naturlige element.



Det overgåes kun af at stikke hovedet op af vandet og opdage landjordens største pattedyr vandrer rundt i strandkanten. Det var mit hidtil eneste møde med en elefant i Indien, så det var et meget specielt øjeblik. Det var også første gang i 22 år jeg rørte ved en elefant, men jeg må indrømme, det føltes som første. Fantastisk dyr, og at se dem i Zoo, bliver aldrig helt det samme...

Det er min rejse- og hyttemate Kasper, ligeledes fra CBS, til venstre (og ikke omvendt...)





Her sammenligner vi poter.














Et lille indtryk af hvorledes øen tager sig ud, når man kommer lidt væk fra strandene. Fuglekvidder og mærkelige træer med slyngplanter. Billedet er dog på ingen måde repræsentativt for øen, der havde en meget variende fauna. Vi var kun på en af de større øer, men der var over 500 i alt. Flere lukkede for turister, pga. enten antropologiske "forsøg" (Det var bl.a. her, at en amerikansk helikopter blev beskudt med pile af indfødte efter tsunamien i december 2004) eller fare for kanibalisme - det sagde rygterne i hvert fald. Herefter holdt jeg nøje øje efter mistænkelige personer med knogler i næsen, men så desværre (eller heldigvis?) ingen...

Der kommer flere billeder fra Andaman senere, lige nu har blogspot desværre ikke lyst til at uploade flere billeder...

Andaman Islands 2

Her har vi fundet en lækker fiskerestaurent udelukkende bygget af træ, palmebark og siv. Den stod på grillet baracuda og det eneste vin jeg har fået mens jeg har været i Indien. (Vin er meget højt beskattet). Andre kastede sig over hummer, krabber og andet godt fra havet.







En af aftenerne stod den på "Full Moon" party, i anledning af...ja, at månen var fuld. Her bliver der konkurreret i disciplinen at jonglere med brændende fakler, accompagneret af trance music. Ganske seværdigt og meget stemningsfuldt.









Her er jeg ved at veskle penge. Igen et skridt måske 100 år tilbage i tid. Det var øens (altså Havelock, ikke Andaman Islands) eneste bank, så stor var min forundring, da der ikke var en eneste computer i hele banken. Alt foregik i hånden og med en telefon ind til hovedøen for nyheder om kurser m.m.
Jeg var den eneste kunde, og det tog 2 mand tyve minutter at veksle 100 dollars. Alt skulle skrives ned to steder og på min kvittering, herunder udstedelsesnummeret på alle de dollarsedler jeg indleverede. Meget overraskende nok havde de ikke noget mod at jeg tog billeder derinde. Jeg har endda et billede hvor de to bankfolk sidder og smiler til kameraet...

Et par stemningsbilleder:



Solnedgang over "Beach number 7" - efter sigende en af Asiens smukkeste strande.

Andaman Islands 3

Desværre var turen til Andaman ikke ren ferie. Jeg skulle skrive min selvbiografi i mit psykologifag, så jeg fandt mig en plads i skyggen og gik så ellers i gang. En hængekøje på en tropeø er et meget optimalt sted at lade tankerne flyve lidt..."To be or not to be, that is the question"...
I baggrundet er det blevet lavvande, så de sten der 6 timer senere vrimler af liv, ligger øe hen.







Desværre ikke udelukkende succeshistorier. Her er jeg og to nordmænd på "Game fishing" - ho ho. Jeg havde forestillet mig noget med kæmpe fiskestænger boltret fast til båden, så når man fik en tun eller sværdfisk på krogen, røg man ikke over bord. Realiteterne var desværre mere beskedne: Øens mest ustablile båd, midt om natten og INGEN fiskestænger. Man satte bare en lille fisk på krogen, svingede den rundt, slap, og trak langsomt (med hænderne) snøren ind. Der gik kun tre fisk på krogen den nat: Tre skandinavere der betalte Rs. 1200 for en meget kold og vuggende oplevelse - Nej, det er for øvrigt ikke rigtigt, Glenn (TH) fangede verdens mindste "Red snapper", som han fik serveret samme aften. Et meget beskedent måltid.

Lige et par stemningsbilleder mere:

Her kravler en Gekko rundt på min arm.

Så var det desværre slut for Andaman Islands for denne omgang. Hjem til lektier, eksamener - og ris...

Jeg tog en dyb indånding, og forsøgte at få det hele med hjem.

Rejsebrev fra Calcutta 3

(Oprindelig sendt som mail ca. den 26.11.2006)

Kære alle,

For mange unger siden beskrev jeg min hverdag hernede i Indien. En ubekymret tilværelse med timevis af tid til sport og er umiddelbare påfund. Nu er realiteterne ganske andre. Nu ser en ganske almindelig dag således ud:

Jeg vågner med et sæt, og opdager, at jeg er faldet i søvn foran computeren og at casebesvarelsen jeg skal aflevere senere på dagen, hverken er helt eller halvt færdig. Vi møder som beskrevet tidligere heldigvis sent, så der er stadig tid til at færdiggøre det. Inden første lektion haster jeg ned i messen, hvor folkene bare de ser mig laver mit ”det sædvanlige”: spejlæg på toast, cornflakes med kold mælk samt en kop indisk te. Her møder jeg (lidt for friske) Kasper og Jacob der kommer nede fra træningslokalerne.
Så er der lektioner i et varierende antal timer og af skiftende relevans. Vi er nu nået til at folk skal præsentere den opgave de har arbejdet på i nogle uger (eller natten inden). Dette udstiller meget kraftigt forskellen fra CBS og IIMC: For det første arbejder man ikke problemorienteret, men vælger bare et eller andet man finder interessant, og som har en, til tider, meget spinkel relation til faget. Men inderne er dygtige til at præsentere og især at lave kreative power point show.
Efter skole er jeg helt færdig. Nogle gange bliver det lige til at par løberunder rundt på campus, men som regel skal jeg bare slappe af nogle time, inden den dårlige samvittighed kræver, at jeg igen skal op på det lille studiekammer og boge den. Så bliver der læst og skrevet, kan afbrudt af gruppearbejde, lidt aftensmad eller en lille bordtennisudfordring koordineret over ”gtalk” eller ”skype”. Tilbage til bøgerne, hvor kun viden om morgendagens aflevering holder mig kørende til klokken halv tre, hvis ikke jeg falder afmægtig i søvn foran computeren, og næste morgen vågner med et sæt…

Jeg må indrømme, at flere af kurserne, rent fagligt, ikke har levet op til forventningerne. Fagbeskrivelser synes nogle gange at have været pustet gevaldigt op. Fokus har helt klart ligget på praksis, så den teoretiske del har været underprioriteret. På den anden side kræver det erfaring at vide, at det kræver erfaring at vide – og det har jeg jo som bekendt ikke før jeg får mit første job, så måske er det fint nok alligevel?

Jeg har igen uploaded nogle billeder til min blog:

http://adamneumann.blogspot.com/

Der er lidt fra Andaman Islands, øgruppe i ”Det Indiske Ocean” hvor jeg var for godt 14 dage siden, samt nogle billeder fra hverdagen på campus og omegn. Jeg synes ikke ”blogger.com”, hvor jeg har min blog, er særlig god til billeder, den går alt for ofte ned, og så skal man starte forfra. I min Andaman serie er kronologien røget lidt, men det må jeg ændre når jeg får lidt tid…

Men ellers er det jo eksamenstid ingen længe. Det starter på næste mandag med 4 skriftlige eksamener spredt hen over ugen. Inden da skal der lige afleveres 5 opgaver og laves to præsentationer, så hvis I locker på skype, er der en god sandsynlighed for, at jeg er på. Bare forstyr…

Det er mærkeligt at tiden er gået så hurtigt. Om præcis 2 uger er det slut med skolen, og om 3 uger kommer Rikke til Delhi. I mellemtiden regner jeg med at rejse lidt rundt alene og tage en masse billeder her i dette fantastiske land. Jeg er blevet rigtig glad for at fotografere (hvilket jeg egentlig altid har været), så jeg regner med at investere i et spejlreflekskamera når jeg kommer hjem.

Vejret er stadig virkelig dejligt. Ligesom en dansk sommer i august. 25-27 grader og lidt køligt om aftenen. Den har snart stået på bamudashorts og sandaler i 7 måneder, så det bliver virkelig noget andet at komme hjem til Danmark i medio januar.
Derhjemme er I sikkert godt i gang med juleforberedelser, hvilket er lidt surrealistisk at forestille sig, som jeg sidder her i eftermiddagssolen til tropiske fugles kvidren. Der er ikke meget nissehue over det.

Håber alle har det godt og laver noget de synes er sjovt, det gør jeg nemlig.

Hiertelig hilsen
Adam

Weekend i Calcutta

I Weekenden er der tid til at komme lidt rundt og få set sig lidt om.



Her er jeg til tennisfinalen i Calcutta open mellem den tidligere verdensetter gennem 5 år, Martina Hinkes, og et ungt russisk talent, der dog måtte se sig klart besejret med 6-1, 6-3. Jeg har aldrig før set toptennes live, så det var en spændende oplevelse.

Her er det Martina Hinkes der server.








Efter kampen er det kutyme, at sejrinden signerer vinderbolden, og efterfølgende skyder den ud til publikum. Vi var omkring 3.000 tilskuere, så hvor stor er chancen for at Hinkes lige vender sig mod min langside, og giver bolden den rette vinkel og kraft for at den lige havner hos mig? Imidlertid var det den begivenhed der indtraf. Lige så stille og blødt sejlede den lige hen til mig, hvor jeg greb den med en hånd foran indædt kæmpende tilskuernaboer. Endelig fik jeg lidt ud af, at jeg altid har været god til at gribe! Efterfølgende blev jeg tilbudt 500 rupies for den (til sammenligning koster et måltid mad omkring 30 rupies op gaden), men jeg takkede nej.

Her et af mine måske bedste billeder. Finalebanen fejes inden den store finalekamp.




Her er jeg så selv ude og spille tennis. "Tulli gunge Club" er en sportklub der ligger i hjertet af Calcutta, og tilbyder en lang række idrætsfasciliteter for de rige. Og i Calcutta hører jeg ind under denne kategori.

Så hvis der er nogen der spørger efter mig i weekenden, så er jeg i min klub...

Når man lejer en tennisbane, hører der automatisk en bolddreng med. Det føles meget forkert i starten, men det er oprigtig rart, at man ikke selv skal hente alle sine fejlskud i de omkringliggende hække. Her ses to banebestyrere sammen med to bolddrenge.










Der også mulighed for at plaske lidt rundt og sole sig. Her er jeg på vej i vandet. Billedet måtte tages om 4 gange fordi "fotografen" enten var for hurtig eller langsom på knappen. Billedet er taget søndag d. 8 oktober. Det var stadig omkring de 30 grader på det tidspunkt. Nu (27. okt.) er temperaturen faldet lidt.







Golf er hjørnestenen i sportsklubben, og selv med danske øjne er det forholdsvist dyrt. (350,- for 18 huller inkl. leje af udstyr). Indtil videre har jeg kun været ude og "drive" lidt. Det var dog også en særpræget oplevelse. Igen lejer man en standplads på timebasis inkl. en "pro" der ligger bolden til rette for en. Der er ikke mange bolde, så lejlighedsvist sender de en dreng ud og hente bolde, mens andre står og driver....



Det er selvfølgelig ikke sport det hele. Her ordner herrerklubben verdenssituationen på byens ene 5 stjernede hotel. Der indtages en drink inden den står på udsøgt steakmiddag og billard.










Her er vi ude og studere indisk festkultur. Det er Peter fra Handelshøjskolen i Århus til højre og Julie fra Frankrig ved siden af.

Stemningsbilleder fra Calcutta

En lille billedserie fra Calcutta anno 2006. Jeg har valgt at lade billederne tale for sig selv.

Campusforhold

De foelgende billeder haaber jeg giver et indtryk af campus. De efterlader uden tvivl beskueren med det indtryk, at der er paradisisk smukt her, hvilket der også er. Men der er ogsaa en bagside som er grim og uhumsk, hvilket jeg ikke har taget så mange billeder af endnu. Det skal jeg nok gøre, og uploade dem ved lejlighed.


Her ses indgangen til campus. Der er 5-6 mand der arbejder med at holde styr på ind- og udgående trafik. Alle biler der kører ind, bliver registreret med nummerplade i en kæmpe håndskreven bog.








Her et billede fra en af søerne på campus. Ganske smukt. Søerne vrimler med udsatte fisk, primært karper, som lejlighedvist bliver indfanget i store net og serveret for de stakkels studerende. En dag var der fiskehaler til frokost (Ak ja, Emilie og Klavs, jeg tror I meget ofte var gået sultne i seng hernede ;-)
Campus er et gammelt fulgereservat, så man ser også lejlighedsvis farvestrålende fugle, bl.a. store isfugle.








Her det mest særprægede auditorium, hvor center for "human values" holder til. Her tager jeg et fag om indisk filosofi og kultur, hvor vi afslutter hver session med 15 minutters "Quality mind process" - dvs. yoga af den kedelige åndedrætsfokuserede variant. Jeg ved ikke om de andre får noget ud af det. Jeg får kun ondt i knæene...
I forgrunden viise ord af Tagore, indisk filosof.


Her sidder jeg så på mit kollegieværelse og læser. Bemærk det lækre silkesengetøj og "silkeposter", der hænger på væggen over computeren. Her blev jeg snydt så vandet drev jvf. min kommentar til en af billederne fra Calcutta. I dette rum tilbringer jeg ganske lang tid.









Her ses udsigten fra mit kollegieværelse og ned i gården. Bemærk motorcyklerne. Næsten alle har, og er man heldig, kan man få et lift hen til auditorierne.



Regn er ikke det samme som derhjemme. Når det regner, så er det virkelig kraftigt og ofte i timevis. Dette billede er taget udenfor mit kollegie i starten af mit ophold. Alt sejlede. På et tidspunkt stod der 10 cm vand i et af klasseværelserne. Vejene var oversvømmede så lejlighedsvis kunne man se en fisk liste forbi fra den ene sø til den anden. Vi er nu i slutningen af oktober, og regntiden er holdt op. Nu har det faktisk ikke regnet i 14 dage.






Således løste man problemet med oversvømmede veje. De lokale TAP'ere (!) sørger for at det er muligt at komme tørskoet hjem til sit Hostel. Det er Kasper der står og smiler i baggrunden.