
Cricket, forment ikke et spil der kommer til at optage meget af min tid fremover, men det var sjovt at prøve at spille det og forundres over hvad der kan få 600 millioner indere til at gå helt i stå (hvilket siger en del) når der er verdensmesterskaer og Indien spiller. Her har mit hold lige vundet. Jeg havde kontakt med bolden hele 4 gange i løbet af 45 minutter, så det var meget udslagsgivende at jeg var med. Billedet er taget klokken 2 på en tilfældig hverdagsnat, et meget naturligt tidspunkt at spille. Der er i øvrigt et par stykker af disse gutter jeg jævnligt snakker med, da jeg har skrevet, eller skriver opgave med dem. Kuchal (med battet til venstre) er lige blevet ansat i Deutche Bank i New York og kan se frem til at tjene ca. 1.000 gange mere end en skoforhandler på gaden i Calcutta.

Cricket går i al sin enkelthed ud på at ramme et gærde med en bold - eller en plastik stol når man ikke har andet til rådighed. "The Batman" skal så slå den væk, og de andre skal fange den inden den går ud af banen. En form for avanceret rundbold.

Her er et par stykker af de ca. 60 tilskuere der i åndeløs spænding følger begivenhederne på banen. Der bliver virkelig heppet igennem
Ingen kommentarer:
Send en kommentar