24. marts 2009

Nemt tjent chokolade


Selvom jeg har set uendelige mængder forbrugerprogrammer der anviser - og ligefrem opfordrer - forbrugere til at skærpe supermarkedernes egenkontrol af fødevarer ved at påvise for gamle vare, har jeg aldrig prøvet systemet af. Før nu.

Jeg var en tur i Kvickly og fandt et stykke culottesteg, hvor holdbarhedsdatoen var overskredet med 2 dage. Jeg tænkte at nu måtte det være, og spankulerede op til informationen med synderen. Spurgte hvad deres regler var på området. Straks og uden sure miner fik jeg en pose Twist som belønning. Ikke dårligt for 1½ minuts arbejde. Et øjeblik kiggede jeg mig tilbage og ud over Kvicklys 20.000 varenumre og overvejede hvor mange "poser Tvist" der mon lå gemt mellem hylderne?
I den næste tid vil jeg prøve at finde for gamle vare i andre supermarkedskæder i Søborg og omegn, og skrive om behandlingen er lige så god som i Kvickly. Ud over det er meget sjovt at sammenligne de enkelte kæder, synes jeg godt man kan forsvare min lille "kampagne" ud fra et argument om fødevaresundhed. Generelt finder jeg (lidt for tit) gamle fødevare, eller vare der løber ud samme dag. Der er en grund til at producenter og Førevarestyrelsen fastsætter "sidste holdbarhed". Eller måske har jeg bare set for meget rabatten?

23. marts 2009

Fritidsplaner for forår 2009



Efter nogle års pause har jeg igen mod på en løbeudfordring på maratondistancen. Jeg er kommet lidt sent i gang med træningen, og var desværre skadet det meste af januar, så jeg gør mig ingen forestillinger om at slå min PR. Jeg vil heller ikke opstille et konkret tidsmål, før jeg kommet lidt længere med min træning og får løbet et testløb. Men tilmeldingen er sendt og gebyret betalt (560 kroner - det bliver dyrere og dyrere!), så nu er der ingen vej udenom.
Trofaste læsere må gerne sætte kryds i kalenderen søndag d. 24. maj, hvor et par opmuntrende klap langs Københavns gader er guld værd!

Derudover har jeg og 4 venner meldt os til et sejlerkursus i Svanemølle havn. Kurset løber over knap 2 år, men starter først omkring 1. maj. Det kommer forhåbentlig til at indtage pladsen som året fritidsbegivenhed, hvor jeg glæder mig til at lære en masse nyt. Mere om dette senere.

Man kan imidlertid ikke nå alt. Jeg har derfor valgt at drosle lidt ned for de øvrige sportsambitioner i 2009. Mine ironmanplaner er udskudt frem til minimum næste år. Her kunne man så håbe, at flere ville have lyst til at køre med.

22. marts 2009

Et godt tilbud til en hurtig


Hej,

Som trofast weekendavis-læser kan jeg forære 6 ugers gratis abonnement væk. Man må blot ikke have modtaget avisen de sidste 12 måneder.

Anyone? - Først til mølle princippet!


12. marts 2009

Champagne

Jeg har læst et sted at man altid bør have en flaske champagne liggende klar på køl. Man ved jo aldrig hvornår man kan få brug for at lade proppen springe. Det er en livsfilosofi jeg har taget til mig! Generelt burde man nok bare drikke nogle flere bobler! (Og her taler vi selvfølgelig rigtig relementeret champagne fra "Champagne" serveret i høje slanke glas ved 8 grader celcius.

Så mangler vi bare en champagnebegivenhed ...

2. marts 2009

Gullashsuppe med rodfrugter


Jeg har i et par gange i løbet af vinteren lavet denne dejlige Gullashsuppe med rodfrugter. Det er en herlig vinterret, som jeg hermed giver videre til hvem det måtte have interesse. Opskriften er fra Anna Larsen i Søndagsavisen.

Ingredienser:
1 pk. bacon, skæres i tern
1 gult løg
½ rød chili
1 spsk. olivenolie
1 spsk. paprika
salt og peber
600 g skært oksekød
1 rød peberfrugt
1 gulerod
½ knoldselleri
1 bagekartoffel
1 ds. hakkede tomater
1 spsk. koncentreret tomatpuré
1 buket timian, bindes
Tilbehør: lunt lyst fuldkornsbrød

Steg bacon let gyldent, læg det på fedtsugende papir * Skær løg og chili i fine og ultrafine tern, og vend det i olie med paprika og lidt salt * skær kødet ved og vend godt * skær peberfrugt, gulerod, selleri og kartoffel i tern, og kom det i gryden * Tilsæt tomater, bacon og timian. Spæd til med kogende vand, øg indtil der er 3 liter i alt * Krydr med salt og peber * Lad suppen simre i 1 time, fjern timian, pisk let i suppen, så kartoflerne jævner suppen let. Smag til og server med en god øl.

Velbekomme

1. marts 2009

Design er blot et sprog



I 1980'erne havde B&O (mine store helte) et slogan der hed: "Design er blot et sprog. Hvis ikke du har noget at sige, hjælper det ikke". Det italienske designhus Alessi har noget at sige. Deres design er fuld af humor og giver konstant nye bud på hvordan hverdagsgenstande kan tænkes. Her fx en frugtpresser der ligner en raket. Den er løftet op så man kan nyde den friske frugtsaft løbe ned langs rillerne. Og i modsætning til store klodsede elektroniske pressere kan den gøres rent i et snuptag. Dermed bliver det både en æstetisk og praktisk overkommelig opgave at starte dagen med et friskpresset glas grapejuice.



Tak for den mor og far :-)