Regnfuld søndag i det grønne

Vi var til 30 års fødselsdag hos Jeanette i går. Herlig fest - der involverede både sang, dans, paratviden og bueskydning. Jeg tror fødselaren vandt de første to discipliner, men både Rikke og jeg var ganske godt med i de to sidste. Friske som vi er, cyklede vi selvfølgelig dertil, så vi kunne være uafhængig af det offentlige, og få lidt frisk luft, når vi vendte snuden hjemad. Men ak, Rikke punkterede på hjemvejen og kunne ikke overskue at gå 5 km i høje hæle, så vi måtte alligevel tage en taxa.

Næste morgen (søndag) vågnede vi allerede klokken 11 og besluttede at pleje de tunge hoveder med noget frisk luft. Tog derfor bussen til Nærum og gik hjem via Øresund og Dyrehaven! Vi gik små 20 km og det tog kun 4 timer med små indlagte (foto) pauser.

Ruten kan ses her: (tryk på billedet og træk for forstørrelse)

Jeg oploader billeder fra turen ved en senere lejlighed.

Da vi endelig kom hjem, lettere udmattede, lavede vi pandekager og koksede ud til Breakfast at Tiffany's som jeg tidligere havde lånt på DVD. Vidunderlig lille film.

Buddinge af i går

Forleden dag stødte jeg tilfældigt på denne fine lokalhistoriske hjemmeside om stationsbyerne ved den gamle Slangerupbane. Hvis man - som jeg - interesserer sig lidt for historie og i denne sammenhæng lokalhistore, kan man få ganske mange timer til at gå med at studere billeder, kort og beskrivelser af stort og småt med tilknytning til etablering og senere nedrivning af banen. Imponerende arbejde, der samtidig viser, at man ikke behøver at gå på museum, få at få formidlet gode historier fra fortiden. Med hjemmesider man man faktisk komme langt, så det er ærgeligt, at dette medie ikke bliver brugt mere i denne sammenhæng.



Eksempelvis er det ganske sjovt at se hvordan Buddingevej har ændret karakter, og fx. så således ud i slutningen af 40'erne (billedet til højre, Gladsaxe byarkiv). Helt til venstre i billedet, kan man hvor Rikke og jeg bor i dag.









Det er et noget andet syn der møder iagttageren, når man ser det fra sammen vinkel i dag, godt 60 år efter



(foto: Hans-Henrik Landsvig)




God fornøjelse!

Filmdannelse

Når fjernsynet konsekvent viser de samme halvgamle film, må man jo stå for sin egen filmdannelse. Jeg har derfor i dag været nede på biblioteket, og lånt et par gamle klassikere jeg enten aldrig har fået set, eller set i så ung en alder, at de ikke har gjort indtryk. I de kommende uger, glæder jeg mig derfor til at slappe af til:

• Gøgereden
• Breakfast at Tiffany's
• Gandhi
• Fagre voksne verden
• Citizen Kane
• Herfra til evigheden

Der må da være en årsag til, at flere af dem har fået en 8-9 Oscars :-)

Hvad hedder din yndlingsfilm lavet før 1980?

Ipod mani

I hvad der føltes som uoverkommelig mange måneder, ønskede jeg mig en Ipod. En rigtig Ipod, altså en fra Appel. Men prismæssigt lå den lige i "bryllupsgavesegmentet", så jeg må måtte pænt vente til det blev maj - og da gaven var ganske meget motiveret af mig, kom der ved samme lejlighed en stegegryde på ønskelisten. (Som vi desværre ikke fik). Men vi fik en Ipod.

Mine forhåbninger er foreløbig ikke blevet skuffet. Man får et suverænt overblik over musiksamlingen, kan lytte til lydbøger (kan man så sige "den har jeg læst", når man i virkeligheden har lyttet den?) og potcast når man vil, og derudover er finish'en så god, at den naturligt har fået plads ved siden af den "gamle nyklasikker" fra B&O :-)
Jeg startede med at lægge vores (men primært mine) ca. 200 CD'ere ind. Det tog adskillige aftener, men var egentlig en helt sund proces: meget af musikken havde jeg ikke hørt i årevis og der var flere glade gensyn. Omvendt blev jeg også konfronteret med hvad der må betragtes som deciderede fejlkøb. Det kan man vel godt kalde det, når man ikke har udpakket CD'en, man købte i år 2000?

Et spørgsmål rejser sig: hvad skal man stille op med al den musik, man ikke gider lægge ind på Ipod'en? Sandsynligheden for, at man nogensinde kommer til at høre det igen, er nok ikke stor. Og derudover er der også de gode CD'er. Jeg tør næsten ikke tænke på hvad de igennem tiden er løbet op i rent prismæssigt. Pludselig er de i et eller andet omfang overflødiggjort, fordi man efter 3 klik, kan afspille præcis det nummer man vil, og ikke skal rode alle CD'erne igennem. Nå, foreløbig bliver de lige i reolen.

Det er nok en overdrivelse at påstå, at man kan føre sig frem med de karakteristiske hvide ledninger her 5 år efter, at den første model kom på markedet. Men de få gange jeg har haft Ipod'en med på tur, (tanken er nemlig, at den primært skal fungere som jukeboks derhjemme) har det været herligt at have al sin musik ved hånden.

Rikke er også blevet vild med den. Vi har lånt lidt CD'ere rundt omkring, og pludselig er det en helt ny musikalsk verden der åbnes. Jeg har været den der, som en anden jæger, har været ude og opstøve musikken og i særhed Tina Dickow, Lisa Ekdahl, Rasmus Nøhr og Manu Chao er faldet i fruens smag. Fra at lytte til tilfældige melodier i radioen, kan man nu målrette det den stemning man ønsker at skabe. Det kunne man selvfølgelig også før, men det fungerer bedre nu. Måske er det bare fordi det er nyt?

Tilbage til udgangspunktet

Måske kommer denne nyhed som et chok af Bjarne Riisiske dopingdimensioner? Formentlig ikke. Selv om det blev formuleret meget "os-agtigt", er det udelukkende mig, der har skrevet og redigeret i indlæggene om bryllupet. Det har, trods et par forsøg, været umuligt at drive Rikke til tastaturet. Derfor kan det heller ikke forekomme urimeligt, at det igen bliver mit fjæs, der kommer til at pryde venstre spalte. Og så optager jeg en ambition om at skrive lidt oftere. Daglige indlæg kan jeg ikke love, men for en stund, er et par stykker om ugen nok ikke urealistisk.

Vi ses herinde!