De foelgende billeder haaber jeg giver et indtryk af campus. De efterlader uden tvivl beskueren med det indtryk, at der er paradisisk smukt her, hvilket der også er. Men der er ogsaa en bagside som er grim og uhumsk, hvilket jeg ikke har taget så mange billeder af endnu. Det skal jeg nok gøre, og uploade dem ved lejlighed.

Her ses indgangen til campus. Der er 5-6 mand der arbejder med at holde styr på ind- og udgående trafik. Alle biler der kører ind, bliver registreret med nummerplade i en kæmpe håndskreven bog.

Her et billede fra en af søerne på campus. Ganske smukt. Søerne vrimler med udsatte fisk, primært karper, som lejlighedvist bliver indfanget i store net og serveret for de stakkels studerende. En dag var der fiskehaler til frokost (Ak ja, Emilie og Klavs, jeg tror I meget ofte var gået sultne i seng hernede ;-)
Campus er et gammelt fulgereservat, så man ser også lejlighedsvis farvestrålende fugle, bl.a. store isfugle.

Her det mest særprægede auditorium, hvor center for "human values" holder til. Her tager jeg et fag om indisk filosofi og kultur, hvor vi afslutter hver session med 15 minutters "Quality mind process" - dvs. yoga af den kedelige åndedrætsfokuserede variant. Jeg ved ikke om de andre får noget ud af det. Jeg får kun ondt i knæene...
I forgrunden viise ord af Tagore, indisk filosof.

Her sidder jeg så på mit kollegieværelse og læser. Bemærk det lækre silkesengetøj og "silkeposter", der hænger på væggen over computeren. Her blev jeg snydt så vandet drev jvf. min kommentar til en af billederne fra Calcutta. I dette rum tilbringer jeg ganske lang tid.

Her ses udsigten fra mit kollegieværelse og ned i gården. Bemærk motorcyklerne. Næsten alle har, og er man heldig, kan man få et lift hen til auditorierne.

Regn er ikke det samme som derhjemme. Når det regner, så er det virkelig kraftigt og ofte i timevis. Dette billede er taget udenfor mit kollegie i starten af mit ophold. Alt sejlede. På et tidspunkt stod der 10 cm vand i et af klasseværelserne. Vejene var oversvømmede så lejlighedsvis kunne man se en fisk liste forbi fra den ene sø til den anden. Vi er nu i slutningen af oktober, og regntiden er holdt op. Nu har det faktisk ikke regnet i 14 dage.

Således løste man problemet med oversvømmede veje. De lokale TAP'ere (!) sørger for at det er muligt at komme tørskoet hjem til sit Hostel. Det er Kasper der står og smiler i baggrunden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar