20. oktober 2006

Delhi


Delhi 18. august 2006. I baggrunden ses Jama Masjid, Indiens største moské fra 1644. Den imponerende plads var omgivet af 3 store mure med hver deres indgang, hvor emsige vagter indkasserede 200 rupies (ca. 30,-) for at medtage et kamera. Jeg fik dog sneget mit ubemærket ind. Skoene skulle man efterlade ved indgangen, hvilket gjorde det til en varm fornøjelse at spadsere rundt på den røde marmor i godt 38 graders varme. Jeg stod og trippede da billedet blev taget



Her ses det berømte Røde fort i Delhi, hvorfra Indien blev erklæret uafhængigt i 1947. I dag er de ældste dele af det museum, men der er stadig kaserne på store dele fortet.






Den første dag følte jeg mig lidt som en omvandrende turistattraktion. Folk stillede sig simpelthen op 1 meter fra mig og gloede. Her er det en fyr med hans lille søn, hvor jeg dog var hurtig og tog et billede.




Trafikken i Delhi er tung, men grundet de mange køretøjer og mange vejbumb, køres der ikke særlig hurtigt. Til gengæld er det centimeter der til tider adskiller to passerende biler. Her sidder jeg i en "Tuc-tuc" (trehjulet "knallertbil", lige som den der holder foran)"og venter på grønt lys. De få steder der var lysreguleret, tog det op til 3 minutter før det blev grønt. Resten af krydsene måtte man selv finde ud af det, hvilket vil sige man dyttede sig frem, eller der stod en politimand og diregerede. Bemærk den bliktynde hjelm som knallertkøreren lidt til højre for midten har på. Tror ikke den hjælper ret meget...



Et billede fra en helt tilfældig gade i det centrale Delhi. (Hvis du trykker på billedet bliver det forstørret). Bemærk kabelføringen over vejen, mængden af mennesker, de påsatte glasskår på "murstolperne", den noget uskønne blanding af bølgepap og mursten og de alt for mange og tilfældigt opsatte outdoor reklamer, kort sagt bare kaos. Lugten af stærke krydderier, forurening, 8 millioner svedende mennesker, hunde, geder, køer og kreperede ådsler i 40 graders varme, kan jeg jo desværre ikke gengive. Det er I nød til at forestille jer, eller selv tage derned...


3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Adam! Har lige været inde og se de sjove billeder, du nu har lagt på bloggen! Jeg ved ikke, om du kan læse dette, men det håber jeg.
The one and only MOR

Anonym sagde ...

Kære Adam

Tak for linket til din blog. Det er sjovt at få sat billeder på de ting, du oplever.

Det ser spændende ud. :o)

Hæ hæ. Gruppearbejde er slemt nok herhjemme, så jeg misunder dig ikke at forsøge det på tværkulturelsk. :o)

Alt det bedste,
Jeanette

Anonym sagde ...

Hej Adam, Fine billeder og gode beskrivelser der giver os et fint indtryk "tror vi" af hvad du ser og oplever dernede.

Kærlig hilsen
svigerne