Ikke kigge ...

Som (måske) bekendt, er det ikke tilladt for den kommende gom, at se sin tilkommende i brudekjole før hun glider op af kirkegulvet. For bruden, har det været ganske svært ikke at røbe noget, når man helst skal have mindst to uafhængige vurderinger, før man køber så meget som en nylonstrømpe. Men med hjælp fra familie og veninder, blev den til sidst indkøbt. Nu hænger den så, i en kæmpe sort sæk og spærrer for adgangen til mit tøj. Jeg skal trække den til side for at få adgang til skjorterne. Men jeg har ikke kigget endnu! Mange tror ikke på det - den hænger jo lige foran snuden af mig, og det er da det mest naturlige i verden at løfte bare liiiiige en lille flig, men nej, sådan er jeg ikke. Skoene har jeg derimod godt måtte se! Bruden kommer helt op i mandshøjde.
.


Der går rygter om at Rikke som barn var en frygtelig pakke-prikker. Gaverne og de dertilhørende til-og fra kort (I grunden en lidt sjovt betegnelse når man tænker over det), blev ganske nøje studeret allerede juleaftens dag. I den Pontoppidanske familie, er det ligeledes en sport at komme med et ganske kvalificeret bud på pakkens indhold. Selv synes jeg man fratager sig selv og giveren noget ved at være for kvalificeret i sine bud. Af samme grund, kunne jeg aldrig drømme om at løfte på posen.



På den anden side hænger den lige der. Ganske ubeskyttet. Ingen kigger og ingen kan jo vide. Frygtelig dyr har den været lyder rygtet. Gad vide om den er HELT hvid? Flæser (hvad det så end er?) Blonder? Mon der er slør? Er vi ude i det helt store skrud, eller en fiks lille designersag? Hvis nu jeg løfter ganske lidt her ...